Kampen om værdierne har præget dansk politik, lige siden Anders Fogh Rasmussen gik til angreb på smagsdommerne i sin første nytårstale i januar 2002. Hvad er så status her ti år efter, hvor Fogh er i Bruxelles, Krarup og Langballe er gået på pension, og Danmarks første kvindelige statsminister har indtaget Sankt Jørgens Gård? Politiken bad kort før nytår 15 politologer om at vurdere, hvem der vandt kampen om værdierne. Politologerne konkluderede nogenlunde samstemmende, at danskerne var blevet mere højreorienterede af ti år med de højreorienterede ved roret. Jeg vil påstå, at det er lodret forkert. Der er ikke sket et generelt værdiskred til højre. Tværtimod mener jeg, at de højreorienterede tabte værdikampen inden for centrale politikområder som udlændingepolitikken, miljøpolitikken og udenrigspolitikken. Og lige nu er de ved at tabe debatten om homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. Udlændingepolitikken har uden tvivl været det mest stormombruste politiske emne de sidste ti år. Der har været hektisk aktivitet, love er blevet ændret, strammet og strammet en gang til. Medierne i både Danmark og udlandet har tegnet et billede at et lille, skræmt og intolerant land, der gradvis lukker sig mere og mere om sig selv og genopfører nedlagte grænseposter. Men i præcis samme tidsrum er danskerne faktisk blevet markant mere tolerante og mere åbne over for et multietnisk samfund. Det viser den værdiundersøgelse, som på europæisk plan er blevet gennemført ca. hvert 10. år, senest i 1999 og 2008.
Peter Gundelach skriver om undersøgelsens konklusioner om holdningen til indvandrere, at den »viser klart en mere positiv holdning til de etniske minoriteter. Færre siger, at de ikke vil have dem som naboer, færre ønsker diskrimination på arbejdsmarkedet til fordel for danskere, og færre ønsker en restriktiv indvandringspolitik. Analysen peger altså i retning af, at efterhånden som tiden går, og efterhånden som der kommer flere indvandrere til Danmark, bliver danskerne mere tolerante«.
