Ordene i hosstående tekst var den korte begrundelse for, at Ivan Ossier blev peget på som ét af tolv værker, der repræsenterer eliteidrættens kanon. Kulturminister Brian Mikkelsen nedsatte i begyndelsen af 2005 kulturkanonudvalg for syv områder: billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk, film, scenekunst (teater/ballet/dans), musik (klassisk/opera/rytmisk) og litteratur. Hvert udvalg skulle pege på tolv værker, »der efter udvalgets mening i særlig høj grad har kunnet give kunstneriske oplevelser til stadig nye generationer«. Idrætten fandt ikke plads i rækken af udvalgte områder, men eliteidrætsinstitutionen Team Danmark tog initiativ til sammen med kulturministeren at nedsætte et udvalg, der de seneste måneder har haft til opgave at udvælge tolv værker, der blandt andet skal »fremhæve spændvidden i store danske idrætsoplevelser og sætte fokus på eliteidrættens betydning«. Kritikken af kulturkanonfænomenet kom straks. Hvad skulle det gøre godt for? Og mange har naturligt i forlængelse heraf også spurgt: Hvorfor skal vi også have en kanon om eliteidræt? Hvem skal bruge den og til hvad? Spørgsmål, som udvalget og dets medlemmer også indledte med at stille sig selv, både før arbejdet gik i gang og under arbejdet med at udvælge de tolv værker, hvilket selvsagt har været en udfordrende opgave. Eliteidræt handler om at præstere, konkurrere, lave ranglister, udpege årets sportsudøvere etc., så hvordan kan man vælge mellem det sublime i usammenlignelige aktiviteter og præstationer og mellem forskellige tiders syn og betydninger? Forslagene til andre værker har siden offentliggørelsen 28. december 2005 da heller ikke manglet. Men hvad gør det? Eliteidrættens kanon er ikke nogen facitliste over 'det bedste' eller 'det største'. Måske derfor udtalte formanden for Team Danmark, Carl Holst, ved udvalgets nedsættelse, at der var tale om et »uhøjtideligt arbejde«, som kan medvirke til at sætte eliteidrættens betydning og værdier til diskussion. Udvalget valgte at gå systematisk til værks med udgangspunkt i en tidshorisont på 100 år, ligesom vi valgte at strukturere værkerne inden for følgende kategorier: fantastiske karriereforløb, store danske præstationer, nyskabelser, mytiske personer og særligt medrivende begivenheder og dramaer. Mange har studset over udvælgelsen af Ivan Ossier. For hvem var han? Han var, som teksten beretter, en af de helt store i sin tid, men præstationerne bliver overgået, og forståelsen for fortidens fortjenester har det med at gå i glemmebogen. I denne Kronik vil jeg med afsæt i Ivan Ossier og de øvrige værker kort forsøge at give en forståelse for, hvorfor en kanon om eliteidræt måske er et vigtigt bidrag til en kulturel fortælling om eliteidræt. De udvalgte værker er: