Stilheden var nærmest larmende.
Sjældent – hvis nogen sinde før – havde 3.000 mennesker på det gamle og slidte Hammersmith Odeon i det vestlige London lydt af så lidt som dét sekund dén aften, hvor David Bowie netop havde annonceret fra scenen, at »not only is it the last show of the tour but it’s the last show that we’ll ever do«. Hvorefter ragnarok brød løs. Ziggy Stardust blev slået ihjel i fuld offentlighed 3. juli 1973. For at komme videre var Bowie nødt til at ofre sit alter ego og opløse sit band. At de fleste blandt publikum og deriblandt en del journalister tolkede budskabet, som at Bowie ikke ville give flere koncerter, gjorde ikke historien mindre interessant i medierne dagen efter. For Bowie var det største navn i britisk musik siden The Beatles, og med introduktionen af Ziggy Stardust på sin femte lp, ’The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’, der udkom i dag for præcis 40 år siden, fik han endelig styr på sine mange ideer og skabte samtidig et af rockhistoriens stærkeste images. Et sted ude i fremtiden – fem år før verdens undergang – er Ziggy Stardust mægtig som en gud med disciple overalt, som følger og dyrker ham, når han spiller guitar, men de gennemskuer ham og ender med at undsige ham med fatale følger.
