0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skolen er serious business

Eleverne ved mest om, hvordan det er at gå i skole - derfor skal de høres. Kronikøren blev færdig med 9. klasse i juni og er netop begyndt på efterskole.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter i alt ni år i den danske skole kommer man ud med en god portion viden om, hvad der var godt og skidt.

Det gode ved den danske folkeskole er miljøet. Den afslappede stemning, der er i skolen, er rar at være i. At kunne tale med sin lærer i et forhold, hvor man ikke føler sig mindreværdig, er meget vigtigt. Det sociale sammenhold i de danske folkeskoler er en anden ting, der er rigtig god. Jeg har en oplevelse af, at danske skoleelever tit er utrolig knyttet til deres klasse og ofte også til de lærere, de har, fordi man er sammen i den samme klasse helt fra begyndelsen til afslutningen.

Det, jeg har sat mest pris på ved den danske folkeskole, er kommunikationen mellem lærerne og eleverne - den fleksibilitet og forståelse, danske folkeskolelærere besidder, er god.

Men der er også ting, der godt kunne trænge til at blive ændret eller i hvert fald diskuteret. Jeg havde faktisk engang en lærer, der kun ville have, at vi skulle give hinanden kritik efter en fremlæggelse eller lignende, for han mente, at det var det eneste, man kunne bruge til noget. Jeg ved ikke, om jeg er helt enig, men hård kritik kan være brugbart, hvis man gider arbejde med det.

Og den danske skole har nogle ting at arbejde med, synes jeg.

Jeg er ked af at måtte sige det, men nogle lærere må være lidt skrappere. Den lærer, der accepterer uro, kan lige så godt glemme det hele. Lærere skal ikke skælde ud hele tiden, men hvis eleverne er slemme, skal læreren skære igennem fra starten. Det er nødvendigt. Det er forskelligt, hvor autoritære lærere er, men læreren skal både være den, der tager styringen, og den, der sørger for, at alle kommer til orde.

Nogle lærere siger: Jeg er ikke blevet lærer for at være politimand, eller: Jeg har ikke lyst til at gå rundt og være sur hele tiden - men det hjælper bare ikke. Hvis man vil være lærer, må man acceptere, at man bliver nødt til at være skrap nogle gange, det følger automatisk med i jobbet. Elever vil ikke have svage lærere, men nogen, der kan skælde ud og stå fast. Det duer ikke at sige: Kan I lige tie lidt stille?, det virker ikke. Lærere skal altså finde en balance som autoritet - en god lærer er afslappet, men bestemt.

Hvem kan egentlig lide, at der er utrolig meget larm?

Jeg har flere gange oplevet, at lærere har grædt i timen, fordi de ikke har kunnet klare eleverne. Synet på læreren ændres på et sekund. Og det er et tydeligt eksempel på, at tingene ikke går, som de skal gå. Hvis det sker i de mindre klasser, mister læreren lettere kontrollen derefter, fordi han eller hun nu har vist, at det er eleverne, der styrer klassen. Når man oplever det i de større klasser, får man medfølelse med den pågældende lærer, og det stabile forhold, som et lærer-elev-forhold skal være, bliver med det samme ustabilt. Det må bare ikke ske! Når først der er sket sådan noget, skal man som lærer være meget stærk for at ændre det og få respekten igen.

I princippet er en lærer god, når han eller hun nyder sit job og synes, det er fedt at undervise. Man kan straks mærke, om lærere bare har et fag, fordi de skal have noget ekstra ved siden af deres egentlige hovedfag. Det kan være, at en lærer er en hamrende dygtig musiklærer, men det er ikke ensbetydende med, at han eller hun også er en god samfundsfagslærer.

Det gik først op for mig, hvor vigtigt grammatik er, da jeg fik en lærer, der åndede for bogstaver og kommaer. Lærere kan ikke altid stå oppe på deres tåspidser og juble, men de skal fordybe sig lidt mere og specialisere sig lidt mere.

Når læreren ikke synes, det er spændende, hvorfor skulle eleverne så synes, det er spændende?

Det er vigtigt, at læreren ved, at formålet er at give viden videre. Nogle gange har man det, som om de ikke underviser for vores skyld eller bare ikke ved, hvad formålet med undervisningen er.

Nogle elever siger: Jeg skal aldrig bruge det til noget - hvorfor skal jeg så lave det her? Lærere skal kunne forklare, hvorfor eleverne skal lave det, de skal. Man kan godt mærke, når lærere ikke ved, hvad de skal sige.

Lærere ved ikke, hvor godt elever kender dem! Vi ved, hvad de godt kan lide og ikke lide, og man kender deres forskellige udtryk; derfor er det meget vigtigt, at de tænker meget over deres ord og kropssprog. Hvis de siger: Nåh ... ja og trækker på skulderen, så ved eleven, hvad det betyder. Lærere skal tænke over, hvad de gør, og hvordan de gør det, for læreres handlinger påvirker mere, end de tror.

Elever diskuterer deres lærere vildt meget; nogle lærere har ikke ide om, hvor meget der bliver talt om dem! Skolen fylder jo enormt i livet, og man går op og ned ad lærerne hver dag i mange år.

Det er dårligt, hvis elever kommer for sent, det er vi alle enige om. Men det er værre, hvis lærerne også gør det. De skal tage det seriøst - mere end de kan forestille sig. Læreren er et forbillede.

Man tror som barn, at det, de gør, er det rigtige. Mange elever kommer for sent, og så siger læreren måske: Du skal tage en bus før. Hvis man spørger læreren om, hvorfor han kommer for sent, lyder svaret måske: Det tager tid at gå op ad trappen! Jeg skal grave dybt i min hjerne for at finde en lærer, der siger: Undskyld, jeg kommer for sent. Og det er altså for dårligt. På det punkt synes jeg, man skal have samme rettigheder.

Der er nogen, der aldrig siger noget, og det er ikke godt. Men der er jo en grund til det. Måske er de usikre og tør ikke sige noget - eller de gider ikke, fordi det virker meningsløst. Hvorfor skulle jeg sige noget?, tænker de måske. Hvad synes du, spørger læreren så. Ikke noget!

Jeg synes, det er vigtigt at høre alles stemmer og tonefald. Alle skal være med. Man lærer meget af sine klassekammerater - ikke kun af læreren - derfor er det vigtigt, at alle siger noget. Så snart der er forskellige meninger om en ting, kan man diskutere det, og diskussioner er en god ting: Man udvikler sin evne til at argumentere, og man kan faktisk opleve både at ændre mening og blive stærkere i sin sag. Så kan man måske komme til at kæmpe for nogle ting, man pludselig synes er vigtige, og så er man mere aktiv.

Når en klasse diskuterer noget, skal læreren egentlig bare holde øje med, at det ikke kører af sporet, og måske komme med få indskud. Når mange er aktive, får man meget ud af det. Derfor skal lærere også prøve at finde emner, der er interessante for eleverne. Eksempelvis når de skal skrive stile: Hvis én hellere vil skrive om Michael Jackson end dronning Margrethe, hvorfor så ikke bare lade ham eller hende gøre det?

Jeg har haft en lærer, som bruger humor og på den måde fanger elevernes opmærksomhed. Så kommer flere med fra starten. Han får som regel alle med, og det respekterer jeg. Man kan også lave flere runder f.eks. i forbindelse med evaluering, hvor alle skal sige noget. Lærere skal have overblik til at se, hvem der falder fra, og de skal kunne gøre noget ved det.

Langt det meste undervisning er lærere, der står ved tavlen og snakker. Men der er ikke kun én måde at undervise på. Det, man godt kan lide som elev, er, når man skal lave noget anderledes. Der skal variation til. Så snart man skal lave noget anderledes og kreativt, er det spændende, og så bliver man helt sikkert mere modtagelig over for ny viden.

Det er ikke kun stoffet, lærerne skal vide noget om - det er også vigtigt, hvordan man underviser på en god måde. Lærere skal på efteruddannelse og ikke kun på kursus; nogle gange har de været på kursus, men vi kan altså ikke mærke forskel. Lærere skal vide noget mere om forskellige måder at overføre viden til eleverne på. Hvordan gør man det bedst over en lang periode?

Hvis man ikke får en kommentar tilbage på det, man har lavet, så virker det meningsløst og ligegyldigt, men det får man desværre næsten aldrig. Det bedste er, hvis der står en personlig kommentar under en opgave. For hvad betyder et 10-tal? Sikke en god stil, eller du har besvaret opgaven? Og hvordan kan man så vide, hvad man skal arbejde videre med? Hvis man er en dygtig elev, er det endnu mere sjældent at få bemærkninger eller personlige kommentarer. Jeg har altid været sulten efter kommentarer på karakterbladet, men jeg har fået alt for få!

Gode elever skal have kritik, for ellers kan de ikke blive bedre, og så bliver de umotiverede. Der er ikke noget at stræbe efter.

Der må også godt være noget mere evaluering i den daglige undervisning. Man lærer af, at tale om, hvad der var godt, og hvad der manglede.

»Jeg er freelance filmproducer, jeg er lige gået fallit, og det her giver meget godt«. Sådan sagde en vikar, vi havde engang. Vikarer har aldrig hjulpet en brik; de kunne lige så godt lade være med at være der.

To gange i min skoletid kan jeg huske, der har været en vikar, jeg kunne bruge til noget. Vikarer burde vide noget om det, de er vikarer i. Måske kan man bruge p