0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dødedansen

Tanker fra livet om dets ubarmhjertige slutning, som vi lever og ånder med og altid har dyrket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 MARTIN LEHMANN (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Døden. »Du er død og borte. Det er aldeles voldsomt, som jeg elskede dig.«

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dødsangst, dødspanik, kan næsten ethvert dyr opleve, svært at skille fra smerte.

Mennesket er vist ene om at måtte finde sig i at leve videre med en viden om at skulle dø, før eller siden, gå til sine fædre, gå alt kødets gang, gå herfra, dø som en hund eller endda som en sild, ’ende som en grøntsag’, ikke just dø af grin, men gå bort af andre grunde, ind i den evige søvn, evige hvile, syndens sold, opgive ånden mæt af dage, uden andre vidner end sig selv?

Man dør kun én gang, men så så længe. (Husk, du er kun et menneske, se bag dig, nemlig på mig – sagde vognstyrerslaven til generalen i triumftoget gennem Rom).

Forestillinger om liv efter døden, om sjælevandring, paradis, helvede, skærsilden, det græske dødsrige eller de evige jagtmarker – er begribelige undvigemanøvrer. Lever vi længere, end det kan være meningen – hvis mening?

Dødedansen – som den kan ses på kalkmaleriet i Jungshoved Kirke i Sydsjælland, hvor den meget sorte død har en ung pige i hver hånd – er barsk realisme. Men de danser dog – på gravens rand. Andre kalkmalerier har et mere humoristisk syn på døden (skærsilden som et stort gab!).

Alligevel har kirken bygget en stor del af sin magt på denne dødsangst, jf. de syv dødssynder. Alene ordet! Hvad har vel synd og død med hinanden at gøre – ud over at man kan dø i synden. Saligt!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage