Giv mig de rene og ranke, de faste og stærke mænd, de som har tålmod og vilje og aldrig i livet går hen og sælger min store tanke, men kæmper til døden for den Rudolf Nilsen, 1926 17.-29. juli 1977 var jeg elev på Det Østtyske Kommunistparti, SED’s, John Schehr Amtspartiskole på Leningrader Strasse i Rostockforstaden Lütten Klein. Jeg gik der sammen med 125 andre medlemmer af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Nogle tusinde danske kommunister har i årenes løb gennemgået skolingskurser i Lütten Klein. Jeg meldte mig ud af DKP i 1985 i opsparet utilfredshed kulminerende i vrede over DKP’s brug af fredsbevægelsen i 1980’erne, så jeg ved ikke, om partiet holdt kurser på partiskolen frem til den bitre ende for DDR i 1989. Vi var fordelt på fem kurser. Jeg deltog i ’Politisk økonomi – videregående’ ledet af amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amt Annette Nielsen. Et andet af Bjørn Erichsen, kendt bl.a. for sin udmeldelse af DKP i 1982 sammen med syv andre intellektuelle. Et tredje kursus var ledet af min lokale afdelingsformand, der i en periode sad i Århus Byråd for DKP. Underviserne på kurset var danske kommunister, på mit kursus primært ansatte eller studerende på AUC’s og RUC’s samfundsvidenskabelige fakulteter. Indgangsvinklen til ’Politisk økonomi – videregående’ var ’Sta(ts) Mo(nopol) Kap(italisme)’-teorien. Ifølge teorien havde kapitalismen gennemgået tre faser.
Efter 1945 var vi i den statsmonopolkapitalistiske fase, hvor staten indrettede økonomien til gavn for monopolerne. Men det lysnede i øst, for med Sovjetunionen og de socialistiske landes indtræden på verdensscenen var kapitalismen trådt ind i sin dødsfase. Fik jeg under opholdet i DDR så indtryk af, at det lysnede i øst, at socialismen i DDR var statsmonopolkapitalismen i Danmark overlegen? Selv om jeg i dag anser meget af det sagte på kurset for fortænkt sludder, lærte jeg noget om finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik, betalingsbalance, devaluering, inflation og diskonto. Det kunne man tro, jeg som historiestuderende på Aarhus Universitet vidste i forvejen, men der fulgte jeg kurset i marxistisk økonomi i stedet for nationaløkonomi, og vi nåede ikke ret meget længere end til 1. bind af Marx’ ’Kapitalen’. Vi var også til foredrag med Rostocks viceborgmester, der lød som en embedsmand. Han fortalte, at partier og organisationer forlods var sikret et bestemt antal mandater i byrådet: Kommunistpartiet, SED, 20 procent, spejderkorpset, FDJ, 14 procent, Kvindeforbundet 8 procent, Kulturforbundet 2 procent og fagforeningerne 27,5 procent. De borgerlige partier havde hver 8 procent af sæderne undtagen Bondepartiet med 4 procent.
