Selv mandlige forfattere med litterære ambitioner – forgangne – tager fat på at skrive både som og til damer.

Det er der ikke noget underligt ved, måske noget faretruende for romankunsten, men hvem interesserer sig for den? Det er der stadig væk forlag, der gør, og de befinder sig trængt op i en krog, fordi markedet styres af damesællerter, hvis litterære niveau er så lavt, at det akkurat er målbart. Udhulingen af romankunsten er foregået systematisk, i al fald i nordisk regi, ført an af de såkaldte ’krimidronninger’, som med deres trivi-bøger appellerer til det mest umodne i den læsende dame. Et virvar af inferiøre og gabende kedsommeligt fortalte relationer er et must.