Folketingsvalget i 2007 var en fantastisk succes for Socialistisk Folkeparti (SF), hvor partiet mere end fordoblede sin stemmeandel fra 6 til 13 procent.
SF’s politiske linje op til folketingsvalget lå i klar forlængelse af SF’s hidtil førte politik, dygtigt kommunikeret af Villy Søvndal som ny formand. Det var naturligt, at SF med en fremgang til 23 mandater så muligheden for regeringsdeltagelse. Det var ikke nyt, at man i SF talte herom. F.eks. i 1980’erne diskuterede vi, hvordan vi kunne få et arbejderflertal – dvs. S og SF. På landsmøde efter landsmøde diskuterede vi, hvad indholdet i et arbejderflertals politik skulle være, og hvad der skulle til for at få et arbejderflertal. Der blev lavet papirer og diskuteret i partiforeningerne. Der blev afholdt konferencer både for SF’ere alene og åbne konferencer med oplæg udefra. Det vigtigste var indholdet af den politik, der skulle føres. Formen for samarbejde kom i anden række. I første omgang prioriterede vi et formaliseret samarbejde mellem en S-regering og SF som parlamentarisk grundlag. Efterhånden blev regeringssamarbejde prioriteret højere, og i 1986 vedtog SF’s landsmøde: »En handlekraftig arbejderflertalsregering med et socialistisk inspireret program kunne være det bedste redskab for den nødvendige reformpolitik. Men hvis SD ikke vil erkende de politiske realiteter fuldt ud og yde de nødvendige indrømmelser til SF, er SF villig til at forhandle om et formaliseret parlamentarisk samarbejde, der kan indeholde flere politiske delelementer«. Nu kom der ikke et arbejderflertal, selv om SF ved folketingsvalget i 1987 fik 27 mandater. Hvis der var kommet et arbejderflertal, var det formentlig heller ikke resulteret i en S-SF-regering, da socialdemokraterne efter alt at dømme ikke var villige til at give de indrømmelser, som vi mente var berettiget i forhold til SF’s størrelse. Vi mødtes aldrig med Socialdemokraterne for at finde ud af, om vi politisk kunne mødes. Det ville Socialdemokraterne ikke. De foretrak et samarbejde hen over midten. SF var for venstreorienteret for socialdemokraterne.
