0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv det guddommelige sit

Vel er jeg ateist. Men jeg må alligevel tilbyde et forsvar for Gud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Soltag. Lys fra oven. Tegning: Mette Dreyer.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg tror ikke, Gud eksisterer. Men det er netop et spørgsmål om tro, for Guds eksistens eller ikke-eksistens kan naturligvis ikke bevises. Nogle militante ateister afviser Guds eksistens med den begrundelse, at vores kendskab til universet betyder, at der ikke kan være en »Gud i himlene«. Dermed forudsætter de dog, at Gud skulle være en størrelse, der følger vores naturlove, ikke en fuldstændig ukendt størrelse, som jo ellers er selve definitionen på Gud. Det svarer lidt til at bruge Superman-tegneserien til at argumentere for (eller imod) Gud.

Hvis jeg er ateist, er det derfor udelukkende i den oldgræske betydning, hvor ateisme betød ’manglende tro på Gud’ og ikke i den moderne betydning ’tro, at Gud ikke eksisterer’, for det er noget ganske andet. Jeg tror ikke, at Gud eksisterer. Jeg har ingen grund til at tro, at Gud ikke eksisterer. Derfor er jeg uenig med folk, som insisterer på, at det eneste intelligente, progressive og rationelle valg er overbevisningen om, at Gud ikke eksisterer.

Det skyldes ikke kun, at de har en uforsonlighed, der vækker mindelser om religiøse fundamentalister, der er lige så overbeviste om, at Guds eksistens er noget, der skal insisteres på og ganske ofte noget, som anderledestænkende skal tvangsfodres med. Det er nemlig endnu værre, at tanken, om at Guds ikke-eksistens er det eneste intelligente, progressive og rationelle valg, har alvorlige mangler.

Jeg taler om Gud, ikke om religion. Lad os ikke blande de to sammen, selv om ateister har tendens til at gøre det. Der findes religioner, for eksempel nogle former for buddhisme, som ikke har noget egentligt gudsbegreb. Og der findes en lang tradition for, at dybt religiøse mennesker – hinduer, kristne, muslimer m.fl. – har kritiseret den dominerende version af deres egen religion for at have svigtet menneskeheden og Gud. I næsten alle verdensreligioner er den mystiske tradition blevet styrket af den kritik, der er blevet fremsat af den pågældende religions vismænd, lærde, fakirer, præster, helgener og så videre, som i højere grad end visse af mine medateister kender forskellen mellem religion som en socio-politisk magtstruktur og Gud som en begrebsmæssig erfaring.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu</