0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ret og pligt skal tilbage i balance

Slut med intetsigende aktivering. Reel styrkelse af de ledige er vejen til at få dem i arbejde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati

Arbejdsmarked. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil tage et opgør med meningsløs aktivering og den endeløse række af cv- og jobansøgningskurser for i stedet at fokusere på et reelt kvalifikationsløft af den ledige.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Meningsløs aktivering, virksomheder, der ikke kan få kvalificeret arbejdskraft, jobcentermedarbejdere, der bruger mere tid på bureaukrati end på at hjælpe folk i arbejde. Overledighed hos ufaglærte og dimittender, der ikke kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Vi bruger milliarder og atter milliarder på beskæftigelsespolitikken. Men få er tilsyneladende glade for den.

Jeg tror ikke, det handler så meget om enkelte paragraffer i lovgivningen. Og guderne skal vide, at medarbejderne knokler og der foregår mange gode ting rundt omkring på både jobcentre og i a-kasserne. Derfor er det noget mere grundlæggende, der er forkert. Og det er et politisk ansvar. Det er tid til at sadle om og styre efter andre værdier.

Regeringen har to overordnede mål for sin beskæftigelsespolitik: For det første skal en arbejdsløs vende styrket tilbage på arbejdsmarkedet med flere kvalifikationer, når han har været igennem beskæftigelsesindsatsen, end den dag, han blev fyret. Og lige så vigtigt: Virksomhederne og den offentlige sektor skal sikres den arbejdskraft, de har brug for.

De to mål udgør de vigtigste pejlemærker for de reformer, vi har bebudet, og for den politik, vi vil lægge frem i årene, der kommer. Målene er samtidig udtryk for en ny samlet arbejdsmarkedspolitik. Vi skal tilbage til en politik, der går på to ben: rettigheder og pligter – og som har et entydigt fokus: uddannelse og job!

Grundlaget for vores holdninger, reformplaner og visioner på det danske arbejdsmarked er vores værdier. Værdier, der står på vores 100-årige faner. Vi kræver plads til alle ved samfundets bord. Plads til alle, som vil. Vi mener det, når vi synger Oscar Hansens sang fra 1934, om et ’Danmark for folket’.

Andre faktorer kan ændre sig. En international krise, mindre årgange og en skarpere konkurrence fra udlandet. Men når vi skal træffe valg, prioritere og formulere konkret politik, så er vores værdier givet. Mere og reel frihed, lige og værdige valgmuligheder. Ikke som teoretiske værdier. Nej helt konkret. Reel solidaritet indeholder både rettigheder og pligter. Hvis et sjak eller en hvilken som helst gruppe skal fungere, så ved vi, at alle har en rolle og en værdi, og vi ved, at vi alle har brug for en hjælpende hånd indimellem.

De værdier har vi fået og udviklet gennem generationer i det virkelige liv – på skolebænken, på arbejdspladser og i foreningslivet. Værdierne er vores arv, men er samtidig vores fundament og kompas for fremtiden.

Den grundlæggende værdi er frihed. Vi skal som mennesker have værdige og lige muligheder for at realisere vores potentiale. Enhver har ret til at forfølge lykken med alle sine evner. Men ingen skal bære byrden af uheldige eller urimelige omstændigheder alene. Vores samfund er et fællesskab, hvor de, der kan, har frihed til at udnytte deres evner. Ikke på bekostning af dem, der ikke kan, men til gavn for fællesskabet og dem selv. Men de, der har sværest ved at løbe hurtigt, og som har mest at bære på, dem efterlader vi ikke. Det er vores arv og samvittighed.

Min respekt for en dygtig smed bliver ikke mindre af, at han mister sit job. Og min mistro til ham vokser ikke, og jeg tror ikke på, at han kommer tættere på et job ved at bygge spagettitårne, finde sin indre fugl eller ved at rende til flere samtaler om nøjagtig det samme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcast