I Limas centrum ligger en ca. firs år gammel bar, Bar Queirolo, hvor digtere i årevis har læst op i Salon Hora Zero, et rum i en stærkt gul farve særligt indrettet til digtoplæsninger, fyldt med sort-hvide fotografier af peruanske digtere, der har spillet en vigtig rolle for poesien.
Det er her jeg 31. marts i år bliver vidne til Thomas Bobergs gennembrud i den by, hvor han har tilbragt omkring tolv år af sit liv, men for første gang optræder med sine digte i hjertet af downtown. En læsning på flydende spansk, rolig og afbalanceret, meget forskellig fra hvad jeg har hørt, når han læser på sit modersmål i Danmark, hvor han ofte læser hårdt og kantet, som skal han forsvare sig mod en forfærdelig masse. Thomas Boberg læser, med en frihed ved at kunne folde sig ud langt væk fra hjemlige fordomme, fra sine seneste værker, Hesteæderne 1 & 2, der allerede er undervejs i en samlet udgave på spansk. Tilhørerne i det tætpakkede rum nikker til hinanden, ikke bare fordi de er imponeret over den danske digter, der læser så fortræffeligt på spansk, men også fordi de umiddelbart synes om, hvad de hører. Det er dog ikke blot i den spansktalende del af verden, man tager Thomas Boberg til sig. Det gør vi også.
