Jeg kan ikke udstå julemanden. Han er en fed, ubarberet albino. Ufatteligt, at han er blevet så populær. Det eneste, han kan sige, er: ho, ho, ho. Han er forbrugersamfundets frontfigur. Kvindernes hævn på manden. Det er en parodi på alt det maskuline at iføre en mand de røde, slatne klæder, som julemanden render rundt i. Manden, der hellere vil spille PlayStation end at tage sig af børnene, er pludselig i julemandens skikkelse totalt børnevenlig. I en pædofilangst tid, hvor voksne ikke må røre børn, gør man en undtagelse med julemanden. Ungerne får lov til sidde på noget så forbudt som et fremmed mandeskød. Der er ingen fare på færde. Julemanden er ligeså kønsløs som modstanderne af prostitution ønsker, at mænd skal være. Hans eneste opgave er at opfylde alle børnenes ønsker, der er skrevet på det, der engang blev kaldt en ønskeseddel, men som i dag er blevet en dosmerseddel. Selv de kvinder, der har alt, undtagen smag, får deres ønsker opfyldt af julemanden. De fleste mænd elsker i juletiden store mængder kød på bordet. De har fattet julens evangeliske budskab. Julenat kom der kød på ordet, da Gud blev menneske i Jesus. Med flæskesteg, andesteg, gåsesteg husker man, at det ikke var et kønsløst væsen som julemanden, der kom til verden i stalden i Betlehem. Ikke et man, men en mand. Han blev lagt i et fodertrug for at verden senere kunne blive fodret med hans legeme og blod for at få kræfter til at leve et vanskeligt liv. Men julemanden er ikke bare med sine spisevaner en forræder overfor sit eget kødædende køn. Han har ikke fattet julens budskab, at der kom kød på ordet, som skal fejres med kød på bordet. Lalleglad sidder han og spiser økologisk risengrød med kærnet smør, som han skyller ned med tranebærsaft uden tilsætningsstoffer. LÆS OGSÅDet er gået amok med at klippe og klistre i julen Religiøsiteten er skrottet i Danmark 11 af årets måneder. Men i december blusser den op. Forældre forsøger energisk at overbevise deres børn om, at julemanden eksisterer. Hvis de med samme fanatiske iver havde forsøgt at overbevise dem om Jesu eksistens, ville Danmark i udlandet blive betragtet som et fundamentalistisk land. Men det er ikke bare religiøsiteten, der blusser op i julemåneden. Det gør den gammeldags pædagogik også. »Hvis du ikke opfører dig ordentligt, lille Noah, kommer julemanden ikke i år«. Og ængstelige står børnene op om morgenen og tripper hen til deres pakkekalender, mens de vurderer, om deres opførsel har været god nok til en pakke. Hvordan i alverden skal de forstå, at julen er en gave, som de får uden at skulle præstere noget som helst? Det er julebudskabet i en nøddeskal. Himlen kyssede jorden, uden et eneste menneske havde gjort sig fortjent til kysset. Fucking jul. Engang, da min kirke var under restaurering, holdt jeg jul i en kostald. Det blev en klam gudstjeneste. Køer lider af kronisk diare. Der er enormt fodkoldt i en stald. Lort og roeensilage stinker. Det skulle have været idyllisk. Men det var det ikke.

Sådan var også den første jul for 2000 år siden. Maria, Jesu mor, må have oplevet sin debutjul som lidt af et helvede. Hun blev gravid uden at have været i seng med en mand. Det er ikke ualmindeligt i dag, hvor lesbiske kan befrugtes kunstigt. Men dengang må det have været dybt skræmmende. Senere skulle hun, gravid i niende måned, fragtes 100 kilometer på æselryg fra byen Nazaret til Betlehem. Ingen flyselskaber ville i dag tage så højgravide kvinder med sig. Endelig skulle hun føde mellem dyr, der bogstavelig talt sked hul i, hvem det var, der kom til verden imellem dem. Og hvis det er rigtigt, at hyrder på bibelsk tid var så ringeagtede, at de ikke engang kunne få lov til at vidne i en retssag, må det have været dybt skræmmende at få besøg af sådanne suspekte væsner. Men Maria tog det uønskede på sig og kunne finde en velsignelse i det. Vi har fået julen til at handle om, at vi skal have det, som vi ønsker os. Når vi i julesangen 'Højt fra træets grønne top' når strofen: 'Hvad du ønsker, skal du få' kommer der en særlig kraft i vore stemmer. Men julen handler om noget andet. Nemlig at tage det uønskede på sig. En Frelser, der ikke var inviteret. Fostre, der måske ikke lige har det køn, man satser på. Job, der bestemt ikke var sådan et job, man drømte om. Et liv, der er kikset, men som kan bruges. LÆS OGSÅSkal alle i Danmark tvinges til at holde jul? I min gymnasietid forelskede jeg mig i en smuk pige i parallelklassen. Jeg bad til Vorherre om, at hun skulle få øje på mig. Hun ænsede mig ikke. For nylig mødte jeg hende i Aldi i Vordingborg. Hun stod, stor og rødblusset og skældte ud på en bange mand, som jeg formoder, hun var gift med. I Aldi gik det samme op for mig, som var gået op for Maria i stalden 2000 år tidligere. Det kan være en velsignelse ikke at få sine ønsker opfyldt. Fucking jul. Den provokerer slet ikke min menighed. Den er blevet tæmmet. Hyggelig, pussenutteagtig og stueren. Det ufattelige, at Gud lod sig føde som et menneske af en 12-13-årig ugift pige fra en nordisraelsk flække, og at denne fødsel blev forkyndt af en flok upålidelige mænd, vækker ikke forargelse. Det svarer til, at verdens frelser i dag blev født af en indvandrerpige i Rødovre i baglokalet i en tyrkisk døgnkiosk. De første til at forkynde miraklet er en flok svenskere på indkøbstur i København. De vader ned gennem Strøget med raslende poser, mens de priser Gud for alt, hvad de hørt og set i Rødovre.