0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er masser at komme efter

En britisk undersøgelse af Irakkrigen belaster Tony Blair. Danmark har brug for tilsvarende afdækning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
arkivfoto. Sang Tan/AP
Foto: arkivfoto. Sang Tan/AP

strafbar? Vidste Blair, at krigen var ulovlig? Det er her, muligheden for at rejse sag mod Blair for krigsforbrydelse ligger, skriver Nils Bredsdorff.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter fire kommissioner og et væld af informationer, nye og gamle, glemte og gemte, har den britiske regering i sommer hårdt presset nedsat en ny kommission: The Iraq Inquiry.

Det har allerede vakt røre, ikke mindst når det gælder striden om beslutningsprocessen op til krigserklæringen om den såkaldte Niger-sag, om Saddams atomvåben, om de manglende masseødelæggelsesvåben, om målet for krigen (regime-udskiftning), om politikernes vanskeliggørelse af den militære planlægning og især om krigsbeslutningens retlige grundlag. Ledende embedsmænd er indkaldt som vidner, og høringen er åben og distribueres på video.

Et særligt træk ved kommissionens arbejde er relationen til offentligheden. Normalt i den slags sager er der begrænset offentlighed – i bedste fald tillades sporadisk indsigt i arbejdet, og vægten lægges i den afsluttende rapport, der ofte skjuler eller udelader lige så meget, som den afslører. Undervejs tages der beslutninger om, hvad der er vigtigt, sensibelt eller politisk hensigtsmæssigt. Kritikken af de fire forudgående undersøgelser går netop på lukketheden, for snævre mandater og tildækning i stedet for afdækning står vi overfor endnu en embedsmandskommission, der kan begrave de vigtige oplysninger i støv, når de tusindvis af sider kommer om to år.

Men her er der så alligevel noget nyt under solen: Udgangspunktet for denne kommission er fuld offentlighed, lukkethed er undtagelsen – det har formanden Chilcot gjort meget ud af.

I den amerikanske version af kommissioner vægtes høringer med bistand af udspørgningseksperter, ofte advokater, højt. Vi kender det fra de for os overraskende hårde grillningsseancer i amerikanske høringer og fra de hjemlige dommerundersøgelser, hvor det også er advokater, der udspørger, som det f.eks. skete i Tamilsagen. I England udspørger kommissionsmedlemmerne selv, hvilket har ført til megen kritik for blødsødenhed (politisk, forstås), men især for manglende vilje til at træde på vidnernes ømme tæer og forfølge fortalelser og modsigelser.

Det vigtigste nye offentlighedselement, som kan gøre løfterne til virkelighed, skyldes ikke regering og kommission, men et ambitiøst, privat projektarbejde, støttet af bl.a. bladet Index of Censorship og internetmagasinet openDemocray samt folk fra de tre store politiske partier i projektet: The Digest of The Iraq Inquiry.

WWWwww.iraqinquirydigest.org/uk (eksternt link)

Det er uklart, hvor pengene til dette projekt kommer fra, men det er frivillige, formodentlig hovedsageligt krigsmodstandere, der udgør rygraden i projektet. De har etableret en interessant og ekstremt effektiv gennemførelse af kommissionens offentlighedsmålsætning, der prisværdigt fokuseret forholder sig til kommissionens aktiviteter. En slags modtage- eller forstærkerorganisation, der formidler og behandler de enorme mængder af dokumenter og referater, der spyttes ud omkring kommissionen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage