0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krisen kradser øjne ud

Vi går rundt i en glansbilledverden, mens virkeligheden på den anden side af papiret er ved at eksplodere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Krisesprog. Økonomisk krise, befolkningskrise, ressourcekrise, fødevarekrise. Men i hvor høj grad trænger hele denne kriseretorik for alvor ind i den enkeltes bevidsthed?, spørger dagens kronikør. Tegning: Per Marquard Otzen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Krisesnakken i det offentlige rum synes ingen ende at tage.

Økonomisk krise, befolkningskrise, ressourcekrise, fødevarekrise. Men i hvor høj grad trænger hele denne kriseretorik for alvor ind i den enkeltes bevidsthed?

Nogle rammes direkte, især af den økonomiske krise. Og for dem er der ikke tale om tom snak. Men de fleste i vores højt udbyggede velfærdssamfund lever, trods mediernes konstante krisebombardement, tilsyneladende i en slags drømmeverden. Nok klages der fra politisk hold over det stagnerende private forbrug, og nok viser målinger, at den globale opvarmning fylder meget i danskernes – og generelt i europæernes – trusselsvurderinger.

Men overordnet set ændres folks adfærd kun marginalt. Krisesnakken preller helt eller delvis af, som om vi lever i et uigennemtrængeligt glasbur. Inde bag ruden kan vi fortsætte som hidtil: bestille vinterrejsen til Thailand eller Østrig, investere i fladskærms-tv og være med på de seneste nyskabelser inden for mobiltelefoni. Og i øvrigt nyde godt af alt det andet, som den moderne teknologi forsøder dagligdagen med.

Optimismen fra de glade dage i 1990’erne og de første år af det nye århundrede lader sig tilsyneladende ikke uden videre kaste over bord. Næppe nogensinde før i verdenshistorien – måske lige bortset fra perioden op til Første Verdenskrig – har fremskridtstroen haft mere tag i Europas befolkninger end i de sidste par årtier. Hertil bidrog den kolde krigs fredelige afslutning og det efterfølgende ophør af vor egen verdensdels Øst-Vest-deling; den buldrende økonomiske fremgang både i den rige del af verden og også i nye vækstlande som Kina og Indien; og de teknologiske kvantespring ikke mindst på it-området.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement