Der har været kraftig bølgegang og uro på landets gymnasier de sidste par år.
Ikke blandt eleverne, men blandt lærerne. Monsterudvalg og arbejdsgrupper har haft travlt med at dæmpe de dønninger, der fulgte efter den store reform af gymnasieundervisningen, som fik virkning fra 2005 – en reform, der omlagde undervisningen fra at være fokuseret på det enkelte fag til at omfatte et bredt samarbejde mellem fagene. Ikke alle har været begejstrede for denne omlægning, men flere og flere tror på, at reformen i løbet af et par år nok bliver betegnet som en succes. Men nye mørke skyer truer. Lærerne er utilfredse med ledelsen. Eller rettere: Højst fire ud af ti gymnasielærere er tilfredse med ledelsen. Og på de lidt større skoler nærmer vi os tre ud af ti. Det fremgår af en undersøgelse, der netop er gennemført af Gymnasiernes Lærerforening. En gymnasieledelse tegnes af rektor og en bestyrelse, og nu kan vi så sidde og tænke lidt over, om det er den ene eller den anden, lærerne er utilfredse med. Men det helt afgørende er, at man ikke kan have en virksomhed, hvor medarbejderne er så utilfredse med ledelsen som her. Og slet ikke en vidensbaseret virksomhed som gymnasiet. Et ledelsestjek er nødvendigt. For to år siden blev der indført selveje for gymnasierne, eller rettere statsligt selveje, hvilket vil sige, at Undervisningsministeriet sørger for lovgrundlaget, udstikker reglerne og fører tilsyn, mens en bestyrelse på hvert gymnasium har ansvaret for skolens målsætning, strategi og økonomi.
