0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Se barnet før diagnosen

Da kronikørerne havde fået en autismediagnose på deres ældste søn, var fagfolk hurtige til at placere ham i en firkantet kasse, der ikke passede med den rundere virkelighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

hej. »Markus og pige og dreng går op til solen og siger hej«. Tegnet af Markus som 7-årig. Pigen (med lange øjenvipper) går forrest, og Markus (med det 'kløvede' hoved) går i midten.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vores treårige søn var lige blevet undersøgt af en psykolog, og for første gang havde han fået diagnosen autisme stillet i udsigt.

Nu ville en anden psykolog fra kommunens familierådgivning forklare os, hvad handikappet gik ud på:

Han tog et stykke papir og en blyant og tegnede en lille robåd. Hvis man havde autisme og fik at vide, at netop dén her båd var en båd, så ville man ikke acceptere, at hverken en sejlbåd, en færge eller andre varianter også var både, forklarede han.

Vi kiggede spørgende på hinanden. Skulle vi nu være lettede eller endnu mere forvirrede? Vores Markus vidste da godt, at en båd kunne se ud på flere måder. Han ville aldrig reagere sådan – eller på nogle af de andre måder, som psykologien beskrev.

Det var langtfra de eneste stereotype beskrivelser, der ventede os. Fra den ene dag til den anden var vores søn blevet placeret i en firkantet kasse, så han passede ind i de officielle diagnosekriterier, der kunne udløse den offentligt betalte specialhjælp, han og vi ville få brug for mange år frem.

Vores søn var dermed blevet en af de tusindvis af børn, der i disse år får hæftet en psykisk diagnose på deres adfærd og personlighed. Alene inden for autismespektret har man på få årtier set en tidobling i omfanget af mennesker, der kan sættes diagnoser på – fra 1 promille til 1 procent af befolkningen.

Så sent som midt i 1990’erne talte man om, at der i en befolkning var 0,2 procent med autisme, mens man i dag taler om 1 procent. Det svarer altså til mere end 50.000 danskere.

Boomet kom især med introduktionen af diagnosen Aspergers syndrom i begyndelsen af 1990’erne. De såkaldte klassiske tegn på autisme findes også hos børn med Aspergerdiagnosen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce