Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningVores treårige søn var lige blevet undersøgt af en psykolog, og for første gang havde han fået diagnosen autisme stillet i udsigt.
Nu ville en anden psykolog fra kommunens familierådgivning forklare os, hvad handikappet gik ud på:
Han tog et stykke papir og en blyant og tegnede en lille robåd. Hvis man havde autisme og fik at vide, at netop dén her båd var en båd, så ville man ikke acceptere, at hverken en sejlbåd, en færge eller andre varianter også var både, forklarede han.
Vi kiggede spørgende på hinanden. Skulle vi nu være lettede eller endnu mere forvirrede? Vores Markus vidste da godt, at en båd kunne se ud på flere måder. Han ville aldrig reagere sådan – eller på nogle af de andre måder, som psykologien beskrev.
Det var langtfra de eneste stereotype beskrivelser, der ventede os. Fra den ene dag til den anden var vores søn blevet placeret i en firkantet kasse, så han passede ind i de officielle diagnosekriterier, der kunne udløse den offentligt betalte specialhjælp, han og vi ville få brug for mange år frem.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar