0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

34 borgmestre: Giv folkeskolen mere luft

Regeringen har for ensidigt fagligt fokus – folkeskolen har brug for mere kreativitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBER
Foto: THOMAS BORBER

fremtidssikring. Der må nytænkning til, hvis den danske folkeskole skal overleve. (Arkivfoto)

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvem siger, at 3. klasse-elever ikke er de allermest opfindsomme, når det handler om at udvikle skøre ideer til en forhindringsbane, der skal lokke flere børnefamilier i skoven?

Hvem siger, at 8. klasse-elever ikke lige præcis er dem, der har fantasi til at klæde en fabrikant på, der drømmer om at producere et køkken, som også unge gider hænge ud i?

Hvem siger, at en litterær karakteristik ikke kan skabes i legoklodser? At en projektopgave i 9. klasse ikke kan være et maleri? Eller at et forsøg i kemi ikke kan handle om at gå ind i laboratoriet dag efter dag i en hel uge og bare undre sig? Og måske ende med at udtænke et miljørigtigt retursystem for konservesdåser?

Eksemplerne er halet lige ud af det eksperimenterende værksted, adskillige folkeskoler allerede er i dag. Og som flere folkeskoler dagligt lader sig inspirere af. Vi tror, at fremtidens folkeskole bliver helt anderledes bred, eksperimenterende, kreativ og sjov. En skole, der åbner mod samfundet. Samarbejder med samfundet. Og udvikler sig i samklang med samfundet, sådan som folkeskolens formålsparagraf allerede kræver det: at skolen forbereder eleverne til at deltage og tage medansvar i samfundet.

Men det bliver ikke sådan, hvis der er et ensidigt fokus på det faglige. For samfundet er ikke en statisk størrelse. Den virkelighed, de unge på et tidspunkt møder, kræver ikke bare faglige færdigheder, men omstillingsparathed og ’Vi skal lære, så længe vi lever’. Hvis fremtidens arbejdsmarked vil gå fra projekt til projekt, bliver vi nødt til hele tiden og med åbent sind at lade os udfordre i samarbejde med nye mennesker. Vi skal lære at være udadvendte, charmerende, energiske og selvsikre, når vi præsenterer nye ideer og synsvinkler.

Siden år 2001 har den danske regering øget andelen af prøver og test for at sikre, at landet ikke sejler agterud i den globale konkurrence. Men er satsningen på det faglige ikke så cementeret, at vi nu har råd til udvide tænkningen i retning af en mere favnende og udviklende folkeskole? En folkeskole, der ikke er for traditionelt faglig, men som udstyrer barnet og den unge med de kompetencer, som tiden kræver? Det mener vi. Og vi sætter hermed fremtidens folkeskole til diskussion.

I et formaliseret samarbejde har 34 kommuner og KL igennem tre år under titlen Partnerskab om folkeskolen drøftet, hvordan morgendagens folkeskole kunne se ud. Vi er blevet enige om, at eleverne skal have et godt fagligt udbytte af undervisningen. Men vi er også enige om at karakterisere nytænkningen i en folkeskole, der rækker ind i fremtiden, med ordene kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejdsevne.

I en folkeskole, der rækker ind i fremtiden, vil vi udvikle elever, der er stærke i de grundlæggende traditionelle færdigheder, men vi vil også klæde dem på til at tænke innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger sammen. Fordi samfundet har brug for begge dele.

Ansvaret for at udmønte den lovgivning, der vedtages på Christiansborg, ligger i kommunerne. Som skoleejere er det et kommunalpolitisk ansvar at styre folkeskolen. Christiansborgpolitikerne skal sætte de overordnede mål, men de skal ikke blande sig i den lokale skole. Vi vil videre end det fagfokus, regeringen de senere år har haft på den danske folkeskole. Vi ’herude’ vil have mere luft. Luft til at sætte børnene i spil med henblik på en fremtid, der kræver lige så meget af den enkeltes personlighed som af personens fagkundskaber.

Vi er klar over, at vi har ansvaret for, at eleverne rent bogligt kan, hvad de på papiret skal kunne efter hvert klassetrin. Derfor er relevante test på sin plads. Men det er vores erkendelse, at folkeskolen ikke trives i en byge af test og snævre rammer.

Vi synes, folkeskolen skal eksperimentere. Vi har lyst til at involvere folkeskolen i samfundet. Vi har lyst til at samarbejde med erhvervslivet og forskerne, der dagligt efterlyser en mere fremtidsorienteret og fleksibel folkeskole. Vi har mod på at udvikle undervisningen og gennemføre projekter, der appellerer til det nytænkende, det sprudlende, det nyttige, det vilde og det følsomme. Og alt det andet, der ligger ud over det stringent fagfaglige.

Kunne vi i samme mundfuld ændre den ekskluderende folkeskole til fordel for en inkluderende skole, ville endnu mere være vundet. Specialundervisning er himmelråbende dyr og hjælper for få børn. For mange af folkeskolens elever trækkes ud af deres normale klasse, og intet tyder på, at de bliver mere livsduelige af det.

Vi er bange for, at det måske snarere er tværtimod. Vi må og skal finde nye undervisningsformer, som disse børn får udbytte af, så de kan blive sammen med deres klassekammerater. De skal være en del af fællesskabet, de skal drage nytte af det, og de s