Alle kender nogen, der har været i meningsløs aktivering.
Aktiveringscirkus er det blevet kaldt. Satirikere kaster sig over det, og politikere markerer sig ved at lægge afstand til det. Omvendt er der heller ingen, der vil afskaffe det. Ingen mener, at man skal lade de ledige passe sig selv. Vi står med to paradokser. Det første paradoks er, at de fleste bakker op om aktivering som princip, men tager afstand fra det i praksis.



























