Så lykkedes det – under stor dramatik kom der en aftale i hus i Genève efter intense forhandlinger under den såkaldte Durban Review Conference (af mange kaldt ’Durban 2’).
Og ligesom under Durbankonferencen i 2001 blev der igen i 2009 kæmpet om hvert et komma, så »blodet det sprang!«. Men når så al dramatikken har lagt sig, er det naturlige spørgsmål – hvad så nu? Kommer det så til at betyde noget i praksis for ofrene for racisme og fremmedhad, herunder ikke mindst i Danmark? Vi kunne jo starte med at tænke på avisbuddet på 16 år, der blev passet op på gaden uden nogen forudgående anledning. »Hvad glor du på, perkersvin« var ordene, lige før han blev ramt af en trækølle, hvilket medførte døden kort tid efter.
Det helt meningsløse overfald fik mange mennesker til at tænde lys og lægge blomster, men drengens mor får ikke sin søn tilbage. For hende er det ekstra frygteligt at tænke på, at havde hendes søn været indfødt (hvid) dansker, så var han ikke blevet udsat for dette angreb. Racisme er således ikke kun noget, der sker i andre lande, men også lige her i Danmark. Når der råbes »Død over jøder«, eller når ingeniøren forgæves søger 500 stillinger uden at komme til samtale på grund af et ’forkert’ klingende navn, så er det i strid med de internationale standarder, der skal beskytte ofrene mod racediskrimination. Det burde derfor være oplagt, at Danmark helhjertet støtter op bag fælles internationale tiltag, som kan komme ofre for diskrimination til gode både her i Danmark og alle andre steder i verden.
