Måske det hele begyndte, dengang Naser Khader som radikal politiker i 2001 anklagede kvindebevægelsen for at svigte indvandrerkvinderne og i samme ombæring fremhævede Kvinfo, hvor jeg er direktør, som en af de institutioner, som ikke lever op til sit ansvar.
Lad ligge, at Kvinfo ikke er en bevægelse, men et videnscenter og et forskningsbibliotek. Og lad også ligge, at jeg ikke selv slap helt godt fra forsøget på at svare ham. Hvad jeg imidlertid dengang forsøgte at sige i et interview i Politiken i maj 2001 var, at det er den enkelte indvandrerkvinde selv, der må definere sine egne behov og gå sin egen vej. For mig at se en banalitet, men mine udtalelser udløste prompte hård kritik i de landsdækkende aviser hele det politiske spektrum rundt. Dybest set opfattede mine kritikere det, som om jeg mente, at indvandrerkvinder må sejle deres egen sø – i hvert fald indtil de tager åren i egen hånd. Hvad jeg dengang ikke kunne finde ud at sige i en hårdt optrukket debat, har Kvinfo til gengæld med Mentornetværket demonstreret i praksis. Kvinfo-modellen, som vi præsenterer på en international konference i Den Sorte Diamant i morgen, tager nemlig afsæt i indvandrerkvindernes egne behov og ønsker, ikke i den ressourcestærke mentors ønsker for sin mentee, sådan som det ellers er karakteristisk for traditionelle mentorprogrammer. På trods af mentorbegrebets indbyggede skæve magtfordeling mellem en person, der har en viden, som en anden person har brug for, er det hos os mentee, der sætter dagsordenen for relationen. Når en kvinde henvender sig til Mentornetværket, interviewer vi hende om det liv, hun drømmer om at leve i Danmark. Hvad er det, hun gerne vil? Hvilket arbejde ønsker hun sig, hvad er det især, hun har behov for støtte til? Hvilken mentor skal vi så forsøge at finde til hende? I det daglige møde med kvinder fra mere end 125 forskellige lande lægger vi ’kulturbrillen’ væk. Et fantastisk billede opfundet af antropolog Gunhild Riske, der i sin tid fik ideen til mentornetværket. Når vi nemlig lægger ’kulturbrillen’ væk, lader vi os ikke forstyrre af, hvor mentee kommer fra, hvad hun tror på, hvad hun spiser, eller hvordan hun går klædt. For os handler det alene om, hvordan vi støtter hende i at realisere drømmen om det gode liv i Danmark. Det er hendes ønske om at komme videre med sit liv, der definerer mentorrelationen. Et ønske, der for flertallets side kan oversættes til drømmen om et job svarende til de kvalifikationer, hun enten kommer med eller har tilegnet sig i Danmark. Mentornetværkets succes bunder ikke bare i det bevidste fokus på den enkeltes ønsker og behov, men også i modellens kobling af to så forskellige verdener som erhvervsliv og kvindebevægelse. Det, der adskiller Kvinfo-modellen fra andre mentorprogrammer, er, at vi kombinerer professionelle businessmetoder udviklet i HR-afdelinger i store internationale virksomheder, i Canada især, med kvindebevægelsens værdigrundlag, defineret som troen på, at det er i kvinders interesse at hjælpe hinanden, anerkende og respektere hinanden på tværs af interessemodsætninger og åbenlyse forskelle. Da jeg i 2003 præsenterede daværende integrationsminister, Bertel Haarder, for projektet, så han med det samme potentialet. Geniale ideer er ofte meget enkle, og ved at forestille os Danmark som én stor arbejdsplads kunne vi rekruttere mentorer inden for alle professioner, uddannelser og virksomheder. I pilotprojektet håndplukkede vi mentorer til de første 12 mentees, men da vi efterlyste mentorer gennem Kvinfo’s ressourcestærke netværk, meldte 300 sig. Løsningen blev at oprette en mentorbank, som vi til enhver tid kunne søge mentorer i, efterhånden som nye mentees meldte sig på banen. Gennembruddet kom, da Mentornetværket året efter i oktober 2004 fik to priser inden for samme måned: Alt for Damernes Kvindepris og Integrationsministeriets officielle integrationspris for det offentlige arbejdsmarked. I perioder er det gået så stærkt, at vi har været nødt til at arbejde med en venteliste. I dag er ca. 2.000 par matchet i afdelingerne i København, Århus/Aalborg, Esbjerg/Varde, Vollsmose og senest i Tingbjerg. Næsten 5.000 personer har været med i netværket, enten som mentorer, mentees eller som kontaktpersoner – kvinder, der bakker op og hjælper med at finde den rigtige mentor, hvis vi ikke lige har den rette profil i mentorbanken. Mentornetværket er ifølge den største europæiske ekspert inden for området, professor David Clutterbuck, enestående og dertil det største af sin art i verden. I 2007 blev Mentornetværkets resultater fremhævet i OECD-rapporten ’The Labour Market Integration of Immigrants in Denmark’, ligesom projektets seneste knopskydning, et program for kvinder med immigrantbaggrund, der gerne vil have en politisk karriere, har udløst en begejstret artikel i søndagsmagasinet Domingo i den store spanske avis El País og hædrende omtale på det canadiske website Cities of Migration, oktober 2009. Det var Københavns Kommune, der i anledning af 100-året for fejring af kvinders stemmeret bad Kvinfo om at udvikle politikerprogrammet, hvor hele 15 travle og markante politikere fra Folketing, Borgerrepræsentation og EU-parlament stillede op som mentorer. Og dermed levede de helt op til Mentornetværkets positive erfaringer med at spørge selv supertravle karrierekvinder. Som hovedregel siger alle ja. Mentornetværket er et af de mest succesfulde integrationsprojekter i Danmark. Hvor området er karakteriseret af et hav af projekter, der prøves af, åbner og lukker igen, og hvor hovedudfordringen som oftest er mangelen på deltagere, melder mentorer og mentees sig af sig selv, og hver især aktiverer de nye deltagere ved bringe det gode budskab videre. Som minimum får hver fjerde, der matches med en mentor, et job. Vi ved positivt, at tallet reelt er større, fordi mange glemmer at melde tilbage, når de først får travlt med at finde sig til rette i et helt nyt arbejdsliv. Det var under et studiebesøg i Toronto 2004, det gik op for mig, hvor usædvanlig den store tilslutning fra mentorer forekommer internationalt. Hvad har I gjort?, blev der spurgt. Hvorfor er der så mange danske kvinder, der melder sig frivilligt som mentorer? En meget vigtig forklaring er den enkle, at succes skaber succes. Integrationsprojekter lider ofte under et socialt belastet image fyldt af tvang og restriktioner. Mentornetværket derimod tilbyder et prestigegivende internationalt møde, som både mentorer og mentees er stolte af at være en del af. På mange måder fik vi en flyvende start med hurtige synlige resultater, og det viste sig, at rigtig mange danske kvinder gerne vil ofre tid og engagement på at deltage i positiv integration. I begyndelsen holdt de unge, født og opvokset i Danmark, sig kritisk tilbage.
