Er miljøbevægelsen død? Ja, lyder det overraskende svar - og det endda fra fremtrædende miljøaktivister i USA. På en måde er det sandt. Den gamle miljøbevægelse har i hvert fald mistet pusten. Dens budskab var for snævert, erhvervsfjendsk og negativt. I stedet spirer en mere konstruktiv debat med fokus på løsninger, som ikke nødvendigvis er i konflikt med ønsket om økonomisk vækst. Miljøpolitikken skal ligefrem gavne økonomien. Men hvordan finder man de grønne veje til vækst? De seneste årtier har budt på markante fremskridt for miljøet på en lang række områder. Tidligere tiders bekymringer, f.eks. for hullet i ozonlaget, er i dag afløst af fremgang og optimisme. Vores indsats for at løse miljøproblemer virker - i hvert fald på nogle områder. For der er fortsat alvorlige miljøproblemer, der udfordrer vores evne og vilje til politisk handling. Dette gælder både globalt, ikke mindst i forhold til menneskeskabte klimaforandringer, men også på lokalt niveau, hvor bl.a. partikelforureningen af luften i vores storbyer stadig udgør et meget omfattende folkesundhedsproblem. Det er da heller ikke sådan, at folk har mistet interessen for miljøet. Men debatten har ændret sig. En analyse fra Roskilde Universitet af miljødebatten i perioden fra 1997-2003 har vist, at vi ikke lader os skræmme af udokumenterede dommedagsprofetier i samme grad som tidligere. Vi er blevet mere skeptiske. Og vi er i dag villige til at tale om, hvad det koster at løse miljøproblemerne. Miljøspørgsmål har ikke længere særstatus, men ses i højere grad end tidligere som del af en større helhed, hvor også ønsket om økonomisk vækst, jobskabelse og social udvikling er vigtige komponenter. Det er i dette nye debatklima, at en række beslutningstagere og aktivister nu slår på tromme for et mere positivt miljøbudskab, hvor strenge danske miljøkrav skulle kunne styrke de danske virksomheders konkurrenceevne ved at tilskynde udviklingen af ny og mere effektiv teknologi. Men strengere miljøkrav kan på den anden side også lægge ekstra byrder på danske virksomheder og dermed svække deres position på det globale marked. Mulighederne for at bruge miljøpolitikken til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne er altså ikke så ligetil, som man måske skulle tro. Meget er imidlertid på spil. Hvis der lægges for store byrder på erhvervslivet i form af miljøregulering, kan det bremse den økonomiske vækst og beskæftigelsen i en sådan grad, at der med en aldrende europæisk befolkning ikke bliver råd til at opretholde den nuværende velfærd. På den anden side kan en nedprioritering af miljøet få uoprettelige konsekvenser, f.eks. i form af tab af vigtige dyrearter og uerstattelige naturområder. Begge dele kan få alvorlige konsekvenser for vores levevilkår i fremtiden. Man kan altså let træde forkert. De grønne veje til vækst skal derfor kortlægges, ikke på baggrund af ideologier og fordomme, men gennem neutrale analyser af vores erfaringer med miljøpolitikkens effekt på økonomien. Institut for Miljøvurdering har derfor inviteret en række internationale eksperter og beslutningstagere til en konference 1. og 2. marts, hvor formålet er at finde grønne veje til vækst. Eksperterne vil diskutere de komplicerede sammenhænge mellem miljø, økonomisk vækst og beskæftigelse, men også forsøge at nå frem til konkrete politikforslag, som gavner både miljø og økonomi. IMV har til konferencen fået udarbejdet en række rapporter, som samler erfaringerne inden for områder så forskellige som landbrug, vedvarende energi og informationsteknologi. Eksperternes anbefalinger vil blive omdrejningspunktet for diskussioner på andendagens internationale forum af politiske beslutningstagere, erhvervs- og organisationsfolk samt miljøorganisationer. Møderne vil være åbne for offentligheden. Institut for Miljøvurdering håber hermed at kunne give et kritisk og balanceret bidrag til den måske mest grundlæggende problemstilling i den europæiske, såvel som den danske, miljødebat. EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, besøgte i oktober sidste år Det Europæiske Miljøagentur i København. Her sagde han følgende: »Høje miljøstandarder er en drivkraft for forskning og udvikling og bidrager dermed til at styrke konkurrenceevnen ... Det er ikke et spørgsmål om vækst eller miljø«. Ifølge Dimas gavner en streng miljøpolitik altså ikke bare miljøet, men også økonomien. Vi kan med andre ord få begge dele på samme tid. EU's handelskommissær, Peter Mandelson, beskriver problematikken på en ganske anderledes måde. »Uden velstand, ingen muligheder. Uden muligheder, ingen fremskridt«, lød hans gentagne budskab, da han overtog embedet i 2005. Underforstået var, at økonomien kommer først, og at der først efterfølgende vil være råd til andre ting, herunder også miljøforbedringer. To kommissærer - to opfattelser. Givet er det, at der er behov for økonomisk udvikling. Og hvis miljøpolitikken står i vejen, bliver det op ad bakke for miljøpolitikerne. Kunsten bliver derfor at finde nye måder at beskytte miljøet på, som samtidig kan bidrage til økonomisk udvikling. Altså samspil frem for konflikt. Første trin er at analysere de foreslåede sammenhænge mellem miljø og økonomi, herunder at gennemgå de praktiske erfaringer. Og netop her kan et uafhængigt analyseinstitut som Institut for Miljøvurdering spille en væsentlig rolle. Hvad skal der til for at finde win-win-win-løsninger, som gavner miljøet, økonomien og beskæftigelsen - alt sammen på samme tid? Der er oplagte måder, miljøpolitikken kan give bedre vilkår for virksomheder og dermed medvirke til økonomisk udvikling. Skoleeksemplet er der, hvor forureningen fra en virksomhed ødelægger indtjeningsmulighederne fra andre. Hvis en virksomhed f.eks. udleder problematiske stoffer til vandmiljøet, kan det ødelægge de lokale fiskeres og dambrugs forretning. Her kan miljøkrav være til stor gavn for økonomien - overordnet set. Det kan selvfølgelig blive dyrt for den forurenende virksomhed at få styr på sine miljøskadelige udledninger, men gevinsten for de virksomheder, der før var påvirket af forureningen, kan meget vel være endnu større. Og samlet set bliver produktionen større, og samfundet vinder. Der findes altså eksempler, hvor der ikke er en konflikt mellem miljøbeskyttelse og økonomisk fremgang. En anden mulighed er, at miljøpolitiske styringsredskaber som f.eks. grønne regnskaber simpelthen kan tilskynde til bedre virksomhedsledelse, hvor man mindsker spildet af råmaterialer og energi. Den underliggende forudsætning er, at virksomhederne ikke drives effektivt i forvejen. Selv om den frie konkurrence burde være en effektiv motor for effektivisering, er det alligevel sådan, at der i mange tilfælde stadig er mulighed for at indrette produktionen mere effektivt. Det gælder såvel store som små virksomheder. I den såkaldte Prag-erklæring gjorde direktørerne fra 29 europæiske miljøstyrelser for nylig opmærksom på, at energi- og råvarebesparende tiltag er en rigtig god forretning for mange virksomheder. Miljøpolitik kan også tilskynde virksomhederne til at gøre tingene på helt nye måder eller til at producere nye og mere miljørigtige produkter, også kaldet øko-innovation. Eksempler omfatter bl.a. partikelfiltre og katalysatorer til biler samt nye energiformer baseret på biomasse, vind eller bølgekraft. Øget viden og knowhow på miljøområdet kommer hele samfundet til gode, og det kan derfor være samfundsøkonomisk fordelagtigt at tilskynde til øko-innovation. Det kan myndighederne gøre via direkte støtte, favorable finansieringsforhold, informationsspredning og i nogle tilfælde også ved at stille målrettede miljøkrav. OECD vurderer, at verdensmarkedet i 2010 for miljøvenlig teknologi og knowhow vil være større end luftfarts- og lægemiddelindustriens markeder. Det er klart ud fra ovenstående, at der er områder, hvor miljøpolitik kan påvirke økonomien positivt. Alligevel er der også grund til forsigtighed. For det første er det vigtigt at betragte miljøsektoren som en del af det samlede samfund. Offentlig støtte til øko-innovation belaster budgetterne og kan dermed indirekte nødvendiggøre nedskæringer andre steder. Ekspansion i miljøsektoren kan føre til, at ressourcer trækkes ud af andre aktiviteter, sådan at nettoresultatet kan ende op med at blive negativt både for økonomisk vækst og beskæftigelse. Tag f.eks. den danske vindmølleindustri, som er et hyppigt citeret eksempel på gavnlig politisk intervention. Når alle omkostninger tages med i regnestykket, er det ifølge Det Økonomiske Råd ikke så indlysende en succes. For det andet er det ikke givet, at myndighederne har de nødvendige informationer til at finde de brancher og virksomheder, hvor nye miljøteknologiske eventyr er mulige. Virksomheder, organisationer og forskningsinstitutioner har et stort incitament til at bede om penge til øko-innovation eller andre miljøtiltag, men hvordan sikrer myndighederne sig, at pengene går til de mest lovende projekter? For det tredje kan den øgede globalisering gøre det vanskeligere at kombinere miljø og økonomi. I takt med at grænserne udviskes, bliver det lettere at flytte produktionen udenlands og på den måde undgå nationale miljøkrav. Høje miljøkrav kan i denne situation skade økonomien. Nogle forskere har dog peget på, at stram miljøregulering kan give virksomhederne en konkurrencefordel, hvis andre lande senere gennemfører en tilsvarende stram regulering. Endelig er der spørgsmålet om, hvor stor en rolle miljøpolitikken kan spille i udviklingen af økonomien i forhold til andre gennemgribende reformer af f.eks. skattesystemet, arbejdsmarkedet og støtteordninger. Institut for Miljøvurdering udgav i efteråret en rapport, som samlede erfaringer med subsidier til bl.a. energisektoren og landbruget. Konklusionen var, at to tredjedele af alle subsidier anvendes til formål, der skader både økonomien og miljøet. Det svarer til mere end 3.000 milliarder kroner om året på verdensplan. Afskaffelse af miljøskadelige subsidier kan altså frigøre enorme ressourcer til andre formål og samtidig gavne miljøet. Sammenhængene mellem miljø og økonomi er altså komplekse og ofte kontroversielle. Der er behov for en debat, der baserer sig på erfaringer frem for forudindtagede holdninger og ideologiske forestillinger. Den traditionelle miljøbevægelse er måske erklæret død. Men miljødebatten lever. Det nye er, at forudindtagede holdninger og politisk profilering er gledet i baggrunden og er blevet afløst af en bredere diskussion, som også medtager samfundsøkonomiske spørgsmål. Dette er ikke det værste udgangspunkt for at tackle de miljømæssige og økonomiske udfordringer, verden står over for de kommende år. Målet med Institut for Miljøvurderings arbejde med grønne veje til vækst er at give et uafhængigt bidrag til debatten om sammenhængen mellem miljø og økonomisk vækst. Vi forventer ikke, at det bliver let at finde de grønne veje til vækst. Det kan vise sig at blive svært. Men at lede efter dem - på en systematisk og gennemskuelig måde - bør være del af en ny og mere relevant form for miljøbevægelse.