0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sex er en nydelse, ikke en ydelse

Et forbud mod købesex må sætte grænser for, hvad menneske- kroppen kan udnyttes til. Prostitutionens kunder må kriminaliseres. Kronikørerne er forkvinde i Kvindeligt Selskab og medlem af Det Radikale Venstre.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden 199 0er antallet af prostituerede i Danmark mere end tredoblet. Det anslås, at der i dag er 6.000-7.000 prostituerede. Denne stigning gør det aktuelt at tage debatten om prostitution som fænomen en gang for alle.

Danskerne må forholde sig til det menneskesyn, prostitution er udtryk for, og det danske samfund bør tage stilling til, om prostitutionskunders adfærd er udtryk for en respektfuld og værdig omgang med seksualitet og andre mennesker, og om vi dermed skal acceptere adfærden eller begrænse den ved lov. Debatten bør inddrage det faktum, at næsten alle seksuelle ydelser købes af mænd og sælges af kvinder. Der er altså også et kønsmæssigt aspekt af prostitution, som vi bliver nødt til at inddrage.

Seksuelt samvær skal være forbundet med lyst og fri vilje fra begge parters side. Siden den seksuelle revolution har dette været en selvfølgelig indstilling, som vi har opdraget vores børn efter. Prostitution er - alle myter til trods - ikke et ligeværdigt seksuelt forhold! Derfor kolliderer det med en fundamental værdi om menneskelig værdighed, også selv om prostitution kan fremstå som et umiddelbart frit valg.

De færreste af os ønsker et markedsanarki, hvor alt, der kan efterspørges, nødvendigvis skal udbydes til markedspris. Vi mener, at det danske samfund bygger på nogle fundamentale værdier, som vi ønsker at værne om for fremtidige generationer.

For eksempel er det også forbudt i Danmark at sælge sin ene nyre. Mange kan leve udmærket med en enkelt rask nyre, og man kan få en betydelig pris for den, man ønsker at sælge, fordi efterspørgslen er høj. Oven i købet skader det ikke andre, men tjener samfundet, hvis man gør det. Alligevel er denne individuelle ret til at forvalte egen krop taget fra os. Vi synes, at det er en god ide at forbyde salg af nyrer, fordi menneskets værd må beskyttes, også selv om det griber ind i det enkelte menneskes frihed.

Selv Europarådets menneskerettighedskonvention har en bestemmelse herom, der siger, »at den menneskelige krop og dens bestanddele ikke som sådan må give anledning til økonomisk gevinst«. Ligesom salg af organer bliver problematiseret, skal vi i gang med at diskutere prostitutionsområdet, som har mange lighedspunkter.

Noget kunne tyde på, at mange danskere faktisk mener, at køb af seksuelle ydelser er acceptabel adfærd. Men den tilsyneladende tolerance knytter sig til en tro på, at det på en eller anden måde gavner samfundet, så længe det bare er 'de andre', der lægger krop til. Prostitution er oftest ikke en acceptabel levevej for din datter, eller en mulighed for dig selv, din søster eller din mor, men bør alligevel være en mulighed for 'de andre'. Men for hvis skyld?

PRO-Centret har lavet en undersøgelse, der viser, at 86 procent af de adspurgte mænd og 68 procent af kvinderne anser prostitution for at være en acceptabel del af samfundet. Paradoksalt nok er de samtidig enige i, at prostitution har svære psykiske og fysiske konsekvenser for den prostituerede! Undersøgelsen viser således, at det ikke er respekt for individet, der vejer tungest, når en del af befolkningen accepterer prostitution. I stedet præsenteres man ofte for sejlivede myter om, at prostituerede gør en samfundstjeneste ved at nedbringe antallet af voldtægter mod vores kvinder og overgreb mod vores børn, samt at det hjælper mænd, der har kontaktbesvær med det modsatte køn. Myter, der for længst er blevet tilbagevist, men som alligevel bliver stædigt fastholdt af mange i debatten.

Men oftest fremført er myten om det frie valg. Meget tyder dog på, at begrebet bør bruges på en mere nuanceret måde end hidtil. Ofte påstås det, at prostitutionsmodstandere stigmatiserer de prostituerede ved at fremføre, at de ikke har haft de samme valgmuligheder, som for eksempel vi og dine døtre har haft det. Disse argumenter er faktisk ikke grebet ud af den blå luft.

Vi ved nemlig fra PRO-Centrets undersøgelser, at kvinder, som begiver sig ind i prostitution, typisk har et dårligt socialt netværk, hvorfra de kun kan hente begrænsede ressourcer. Vi ved også, at højtuddannede kvinder eller kvinder i velbetalte job kun ganske sjældent bliver prostituerede. Og de fleste prostituerede har ikke kun en lav uddannelse, men desuden en begrænset erhvervserfaring.

Alt i alt dokumenterer dette, at det er fejlagtigt at påstå, at det er et frit valg, som enhver kvinde stilles over for. Det er jo ikke hvem som helst, der vælger prostitution, og det optræder ikke i en privilegeret kvindes overvejelser.

I dag er prostitution en gråzone. Det danske samfund har ikke taget stilling til, om vi vil tolerere det eller ej. Hvis vi legaliserer prostitution, bliver det i højere grad normen, at seksualitet og lyst ikke behøver at gå hånd i hånd. Muligheden for at lade sig prostituere bliver en åben mulighed, som vi præsenterer børn og unge for. Samfundet blåstempler derved prostitution som erhverv, selv om vi ved, hvor skadeligt det er for mennesker.

Det er for eksempel dokumenteret, at langt over halvdelen af alle prostituerede udvikler psykiske sygdomstegn, som Post Traumatisk Stress Disorder.

Disse symptomer er også hyppige hos mennesker, der har været udsat for tortur.

Den svenske stat henviser endvidere til dokumentation om, at 65-90 procent af de prostituerede er blevet udsat for overgreb af mandlige slægtninge som børn. Det svarer til de erfaringer, som for eksempel Reden, der arbejder med prostituerede, har.

Det er tal, der bør vække til eftertanke, også selv om der ikke altid er en sammenhæng mellem overgreb og prostitution. Samtidig kan man på flere tv-kanaler se programmer, der hylder livet som prostitueret. Også i samfundet generelt sporer man denne fascination af den prostituerede, selv om ordet 'luder' ubetinget er det mest fornedrende, man kan råbe efter en kvinde.

Vi ved, at der er sket en stigning inden for ungdomsprostitution. PRO-Centret anslår, at der i Danmark er mere end 531 unge i alderen 14-17 år, der inden for en periode på 12 måneder har prostitueret sig mere end ti gange. Vi ved også, at disse børn/unge ofte bagefter oplever voldsom skam samt en uventet følelse af overgreb, også selv om de frivilligt har indgået i handlen.

Et kundestudium af den norske kriminolog Elin Kippe viser tilsvarende, at blandt den lille del af den mandlige befolkning, der kan få sig selv til at købe seksuelle ydelser, er der flere, der omtaler sex som en rettighed for mænd og en pligt for kvinder. De fleste af dem forklarer, at de er nødt til det, og at de ingenting får af konen, og derfor bliver købesex anset for at være naturligt.

Denne lille gruppe mænd mener altså at have ret til sex, uanset om de kan få det frivilligt og dermed gratis, eller de skal købe sig adgang til en prostitueret. Også argumenter om lidelserne for handikappede eller ensomme (altid kun mænd) i Danmark, der ikke kan få sex på normal vis, får nogle til at tale om, at de har en rettighed til sex. Indforstået er det således, at der er nogen, der har pligt til at imødekomme denne ret.

Man skal være en markedsromantiker for at mene, at en handel per definition er en lige handel. Hvorvidt prostitution er en lige handel, bør derfor også diskuteres. Vi mener, at det er en ulige og uværdig handel, at man køber sig til noget så intimt som adgang til et andet menneskes krop. Derfor ønsker vi at begrænse adgangen til og handlen med seksuelle ydelser.

Jo større officiel accept der er af prostitution, jo mere kan drenge og unge mænd få den opfattelse, at købesex er acceptabelt og ikke kun en mulighed for mænd med afvigende seksualitet. Prostitution er således ikke et valg uden konsekvens for omgivelserne. Kommende generationer og nytilkomne danskere bliver ansporet til at betragte sex som en ydelse frem for en nydelse. Det er konsekvensen af en slap værdidebat på prostitutionsområdet.

Det er også på tide at gøre op med myterne om, hvad lovgivning kan gøre for at påvirke prostitution. Lad os sammenligne med vores nabolande for at opkvalificere debatten. I Danmark er hverken prostitution eller det at købe prostitutionsydelser ulovlige handlinger. Hvis vi ser på erfaringerne fra andre lande, har Holland, som har legaliseret prostitution, cirka fire gange så mange prostituerede som Sverige, hvor kunden kriminaliseres. Det kan altså dokumenteres, at lovgivning har en stor effekt.

Her skal det tilføjes, at forskellen højst sandsynligt vil øges med tiden, da det tager nogle år, før man kan forvente at se den fulde effekt af en lov som den svenske, der kriminaliserer kunden. Argumenter for en sådan lov mødes endvidere ofte af en påstand om, at det så bare medfører, at der foregår mere skjult prostitution i Sverige, og at den tilmed er mere pervers og voldelig. Men det er ikke tilfældet. Faktisk peger alle tilgængelige oplysninger på, at det er langt sværere for et dybt kriminelt miljø at eksistere i et land med strenge forbud end i et land med lovliggørelse eller en udbredt gråzone.

Der er altså grund til at tro, at der er mere voldspræget prostitution i Danmark og Holland end i Sverige - også selv om vi i udgangspunktet har mere tålt eller lovlig prostitution.

Da svenskernes holdning til seksualitet blev undersøgt i 1996, var der ikke noget klart flertal for at forbyde sexkøb. Derfor er det interessant at konstatere, at to år efter at loven var trådt i kraft, støttede 80 procent af befolkningen loven, der kriminaliserede kunden. Samtidig er antallet af gadeprostituerede, ifølge samstemmende oplysninger fra både politiet og socialtjenesten, faldet drastisk.

Kriminaliseringen har også ført til en reduktion af antallet af mænd, der køber sex, ligesom antallet af kvinder, der rekrutteres til prostitution, er faldet. Den finske regering arbejder p.t. med et lovforslag, som vil gøre ethvert køb af seksuelle tjenester forbudt.

Tilsvarende arbejder en arbejdsgruppe under det norske justitsministerium på en undersøgelse af fordele og ulemper ved et forbud mod køb af sex, der skal danne baggrund for den norske regerings endelige beslutning.

Til sammenligning er der i Danmark dels berøringsangst over for emnet, dels fører vi i Danmark en debat, der endnu er så præget af myter og dobbeltmoralske argumenter, at det forhindrer os i at tage stilling.

Det er der nu mere end nogen sinde før grund til. Op mod 500.000 kvinder og børn er nemlig ofre for menneskehandel i de vesteuropæiske lande, og den organiserede kriminalitet på dette område er voksende. Menneskehandel, som det kaldes, når der er skumle bagmænd involveret, er ellers noget, der kan få danskerne op af stolen. Men ikke længe nok til at overveje, hvorfor der dog handles kvinder til Danmark.

Faktum er jo, at kvinder aldrig ville blive udsat for den behandling, hvis ikke der stod en dansk kundeskare klar og efterspurgte billige sexslaver. Det er for os uforståeligt, at denne lille, men for kvinderne skæbnesvangre, gruppe mænd ikke problematiseres, i samme omfang som danskerne forarges over kvindernes situation! Lige nu er det noget nær umuligt at vide, hvornår en kvinde prostituerer sig 'frivilligt'. Slavehandel foregår jo ikke i lænker mere. Nu kan bagmænd med lethed true kvindens børn og familie i hjemlandet og råde over deres skæbne, uden at det behøver at få konsekvenser. Med den nuværende lovgivning er det nemlig svært for ikke at sige umuligt at vurdere, i hvilken grad den prostituerede selv har valgt sin vej.

Det styrker argumenterne om, at det er værd at bekæmpe fænomenet købesex. Også selv om kvinden i prostitution ikke gør det af tvang, så er prostitution alligevel forbundet med så stort et tab af værdighed, at vi som samfund ikke bare kan lade stå til og for nogles tilfælde deltage i den menneskelige fornedrelse.

Det helt grundlæggende for os er, at lyst og seksualitet bør følges ad. Vi ønsker at signalere, at salg af seksuelle ydelser ikke er det samme som et ligeværdigt forhold. Vi kan ikke stå inde for en lov, der indikerer, at det er lige så godt at være prostitueret, som det er at være hjemmehjælper.

Vores forslag er, at budskabet 'Sex skal være drevet af lyst' er så grundlæggende en værdi, at vi er nødt til at værne om den med lov. Ellers nedbryder vi konstant grænserne for, hvad der bliver naturligt at bruge kroppen til, og hvad man kan betale sig fra at bruge mennesker til.

Et forbud kan være et vigtigt signal om, at samfundet ikke godtager køb af kroppe og seksuelle ydelser, og samtidig skabe mere diskussion om, hvorvidt en minoritet af mænd skal have lov at opfatte sex som en rettighed for mænd og en pligt for nogle kvinder.

Med en lov om kriminalisering af kunder bilder vi os ikke ind, at alle prostituerede opfatter sig selv som ofre. Der vil altid være en minoritet blandt prostituerede, der hævder at have slimhinder og psyke af rustfrit stål, og som kan prostituere sig uden at tage skade. Vi tror heller ikke, at kriminalisering kan udrydde prostitution, men det er veldokumenteret, at vi kan begrænse den. Samtidig står vi som samfund stærkt på værdierne om menneskelig værdighed og ligestilling mellem kønnene. Værdier, som prostitution er uforeneligt med.

Vi er derfor nødt til at tage stilling til, hvilke værdier vi ønsker på seksualområdet. Prostitution befinder sig i øjeblikket i en lovmæssig gråzone, fordi samfundet gerne vil slippe for at tage stilling med en lovgivning. Prostitutionspolitik må være ambitiøs, fordi den har indflydelse på nogle værdier på seksualområdet, som vi sætter højt - og som forekommer truede af det øgede udbud af seksuelle ydelser og udbuddets indvirkning på vores børn og unge.

FN's kvindekonvention pålægger endog de deltagende stater, at de »skal tage alle passende forholdsregler, herunder gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution«. Et påbud, som den danske stat tager meget let på.

Lovgivning kan påvirke normer og opfattelser af prostitution. Det dokumenterer de hollandske og svenske erfaringer. Kriminaliserer man for eksempel kunderne, vil det ikke længere være legitimt at gå til prostituerede.

Lovgivning vil desuden påvirke kvindesynet i positiv retning. Hvis staten sender det signal, at mennesker ikke må købes, vil det få en afsmittende effekt