0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bh'er og tørklæder

Den muslimske kvinde tildækkes for at være usynlig for mandens begær. Den moderne, vestlige kvinde klædes modsat sådan, at hun i dén grad er synlig for hans begær. Begge dele udtrykker en kontrol af kvindens seksualitet. Er det tid til at kaste både bh'en og tørklædet på bålet?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I debatten om ligeberettigelse mellem kvinder og mænd anføres det ofte, at danske kvinder er forkælede og hellere skulle være solidariske og gøre noget for deres indvandrersøstre. Sjældent anføres det, at mænd burde gøre noget for kvinder.

Nogen har sagt, at frihed er ikke noget, man får givet - det er noget, man tager. Deraf kamp!

Mange indvandrerkvinder benytter sig ikke af den frihed og ret, som de faktisk har i det danske samfund, fordi deres vilkår ikke byder eller opfordrer dem til at gøre det. Hvis man ikke har noget at bruge friheden eller en frigørelse til, bærer den ikke nok vilje i sig, uanset hvor rimelig, logisk og demokratisk nødvendig den måtte være. Danske kvinder kan ikke føre indvandrerkvinders kamp for frihed i forhold til deres hjemlige traditioner eller konkrete mænd.

Danske kvinder og indvandrerkvinder har forskelligt udgangspunkt i forhold til ligeberettigelse. Dog er der alligevel et forhold, der overlapper: en grundlæggende sexobjektgørelse gennem en bestemt dresscode.

En gang i 1970'erne brændte danske kvinder offentligt bh'en for at vise, at kvinder har ret til fri udfoldelse af deres kroppe. I de næste 15-20 år havde den danske kvinde kastet bh'en og dens snærende bånd af sig. Men der gik rygter om, at de bh-løse kvinder slet ikke var rigtige kvinder. Og så gik danske kvinder med bh igen. Bh'en er nemlig et formidabelt tøjstykke, der både signalerer anstændighed og arrangerer kroppen seksuelt indbydende. Og så kunne vi genkende kvinden igen. Tørklædet synes at have nogenlunde samme funktion for den muslimske kvinde: at gøre hende anstændig samtidig med, bag om denne påførte anstændighed, at definere hende som seksualobjekt.

Både bh'en og tørklædet fremhæver det, de tilsyneladende skal skjule: kvinden som bærer af seksualitet. I denne opfattelse af kvinden koncentreres og konkretiseres seksualiteten i bryster og hår ved at blive anskuet som seksuelt udfordr