Hvor er kønnene på vej hen, her, hvor vi står på tærsklen til det andet årti i det nye årtusinde? Det, jeg først og fremmest kommer til at tænke på, er forvirring. Her – 40 år efter opgøret med patriarkatet – er der derfor tale om et særdeles modsætningsfyldt billede. Som det er i dag, er man nødt til at præcisere, hvilken aldersgruppe man snakker om. Hertil kommer der en anden dimension, som i dag spiller en afgørende rolle, nemlig det individuelle, og det slår også igennem hos de to køn. Jeg ser de samme tendenser hos de to køn, nemlig en polarisering, som er bærer af alt det traditionelle hos kønnene. Der er altså tale om ’De Sædvanlige Mistænkte’. Så er der alt det nye og anderledes, som ligger mellem polariseringerne, ’De Nye Forvirrede’, som jeg vælger at kalde dem. For at kunne indkredse ’De Nye Forvirrede’ er vi nødt til først at se på ’De Sædvanlige Mistænkte’. Hos MÆNDENE handler det i den ene pol om den stereotypisering, som altid har været tilknyttet hankønnet: en machoagtig, kropslig orientering, som i disse år får en ekstra vridning på grund af den galopperende pornoficering, som finder sted i samfundet. Det er mænd, som er bærere af den traditionelle manderolle, og som har en mere eller mindre chauvinistisk tilgang til det andet køn. I den modsatte pol findes alle ’De Kastrerede Hankatte’. Det er her, vi finder manden, som enten er gift eller lever i et papirløst forhold. Vi taler altså om familiefaderen – søde Jakob og Mads, og hvad de ellers hedder, alle disse veldresserede middelklassemænd, som er under tøflen hos deres kone-moder-madame, som højst sandsynligt er ansat i den offentlige sektor.
Der er tale om mænd, som er rare og harmløse, de hverken ryger (hvis de gør det, går de udenfor og tager en smøg) eller drikker (jo, et glas rødvin i weekenden, hvis konen siger god for det). De slår heller ikke deres børn – og da slet ikke hende – og deres opgave er, ud over at være skaffedyr, at gyde olie på vandene, når mor ikke er tilfreds. Det er nemlig det, som er omdrejningspunktet i denne familieform: at mor skal være tilfreds – ellers er helvede nemlig løs. Det positive ved denne mand er, at han er en rigtig god far for sine børn. Det er denne mand, som vi i disse år ser komme kørende med en barnevogn på gaden. Eller som handler ind i supermarkedet, og han taler sødt og pænt til sine børn, mens han er tålmodigheden selv. Som far er han en vinder. Midt iMELLEM disse to poler befinder sig alle de mere eller mindre forvirrede mænd, og dem er der rigtig mange af i disse år. Det er mænd, der, ligesom søde Mads, Oliver og Jakob, er flinke og rare, men de kan ikke finde ud af det der med kvinder. Der er først og fremmest tale om unge og yngre mænd, som har taget hele turen igennem damejunglen og har fået en destruktiv dobbelthed om sit eget køn med sig i dette forløb: På den ene side har de været omgivet af mødre, kvindelige pædagoger og lærere, som har givet dem det budskab, at de absolut ikke skal være stolte over at være drenge og mænd. Nej, hankønnet er destruktivt og voldeligt og bærer af alt ondt, og så undertrykker det kvinder! Samtidig har de skullet tilpasse sig disse kvinders luner for at undgå at blive problematiseret som drenge og få klistret en eller anden syndrom-etikette på sig. Disse unge og yngre mænd har med andre ord lært at please kvinder og har fået ind med modermælken, at ’moar’ skal være tilfreds – ellers er helvede løs. Så på den måde kan disse unge og yngre mænd minde om ’De Kastrerede Hankatte’. Men så slemt står det nu alligevel ikke til. Men deres problem er, at de har svært ved at falde til ro i en mandighed, som de har det godt med og trives i: Skal jeg være metroseksuel? Eller skal jeg prøve at være lidt mere macho? Eller? Samtidig med at de i medieverdenen præsenteres for en mandighed, som på en gang blander det androgyne og en maskulinitet, som har mandschauvinistiske tendenser. Så forvirringen er stor, for: Hvem er jeg? Hvor er jeg i alt dette?
