0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bestilt arbejde – for Fødevareministeriet

Hvor længe holder forskeres ’uafhængighed’, hvis de skal lave analyser for staten – samtidig med at deres institut er dybt afhængigt af den hånd, der betaler?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FOLKVER PER
Foto: FOLKVER PER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da fødevareminister Eva Kjer Hansen gik ned fra talerstolen i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads i København 16. juni sidste sommer, var der ingen blandt de 160 tilhørere, der kunne være i tvivl om ministerens holdning til landbrugets klimaproblemer.

I sin velkomst til konferencen ’Samspillet mellem fødevarer, energi og klima’ havde ministeren slået fast, at brugen af biomasse fra landbruget skal mangedobles, mens problemerne med miljøet bør løses ved at bruge husdyrgyllen til at producere bioenergi. Det skal være landbrugets hovedbidrag til et bedre klima, og begge tiltag kan gennemføres uden at skære ned på den hidtidige landbrugsproduktion.

Med den strategi vil udledningen af CO2 fra landbruget kunne nedbringes, så der scores en klimagevinst, og »det giver jo drømme om en erhvervssucces på linje med den, vi har med vindmølleindustrien«, havde ministeren sagt.

Nede i salen blandt de velvilligt nikkende repræsentanter for Danisco Sugar A/S, Dansk Svineproduktion, Landbrugsraadet, Novozymes A/S, Venstres Ungdom, Energistyrelsen, Det Økologiske Råd, Nordea, Danske Bank og en stribe andre virksomheder sad der to universitetsforskere. De lyttede opmærksomt, da ministeren skar sin politiske klimastrategi ud i pap.

En måned senere skrev de to forskere kontrakt med Fødevareministeriet om at foretage den konsekvensanalyse, der ville vise, om ministerens strategi nu også var den rigtige. I sidste ende kunne netop deres anbefalinger afgøre placeringen af milliardstøtte til landbruget.

Siden 1. januar 2007 har de fagfolk, der tidligere arbejdede loyalt for Fødevareministeriet, skullet finde deres egne ben som uafhængige forskere på universiteterne.

Universitetsloven fusionerede dengang de såkaldte sektorforskningsinstitutter og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) med universiteterne.

Denne nye situation har givet anledning til en række konflikter. Dels hersker der stadig en særlig forståelse mellem embedsmænd og forskere fra de tidligere sektorforskningsinstitutter, dels – og måske især – er disse institutter fortsat afhængige af den økonomiske velvilje i ministeriet. En velvilje, der udmøntes i mere end én milliard støttekroner om året.

Uanset alle forsikringer om det modsatte har flere sager vist, at det nye system præmierer rådgivning, der ikke overtræder smertegrænsen hos den, der betaler.

Eller sagt mere folkeligt: Den, der betaler musikken, bestemmer melodien. Det mener Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der advarede skarpt mod udviklingen i sin årlige forskningspolitiske rapport fra januar 2009.

Et illustrativt eksempel på det specielle forhold mellem de ’nye’ forskere og deres ’gamle’ mæcener er tilblivelsen af netop den analyse, som de to universitetsforskere i Eigtveds Pakhus fik til opgave at udarbejde.

Fra første dag blev projektet ’Landbrug og Klima’ gennemført som en stramt styret proces med Fødevareministeriets departement i førersædet. I et tæt parløb mellem den, der betaler, og den, der lægger navn og institution til resultatet, formuleres problemerne. Først da alle mulige valg af virkemidler, argumenter og konklusioner er faldet på plads, bliver en bindende kontrakt underskrevet. Til overflod er aftalen vedhæftet et bilag med konklusionerne.

Baggrunden for de to forskeres opmærksomme tilstedeværelse i Eigtveds Pakhus i juni sidste år var EU’s klima- og energipakke.

EU-kommissionen havde 23. januar 2008 fremlagt sine krav til medlemslandene. For Danmark betød det en forpligtelse til at reducere udslippet af CO2 med 20 procent inden år 2020. Hver sektor, herunder også landbruget, ville få konkrete reduktionsmål allerede fra 2012.

Fødevareministeriet valgte at handle hurtigt. Allerede i begyndelsen af februar kontaktes Fødevareøkonomisk Institut (FØI) ved København Universitet af kontorchef Lene Mølsted Jensen i ministeriet. Hun vil gerne have en pris på en analyse af konsekvenserne for landbruget.

Lene Mølsted Jensen er altså kontorchef i Fødevareministeriets departement, og analysens særlige karakter understreges af, at det er departementet, altså det politiske niveau i ministeriet, der har fået opgaven. Departementets hovedopgaver er policyudvikling, ministerbetjening og koncernstyring.

Fødevareøkonomisk Institut (FØI), der tidligere hørte under Landbohøjskolen, sætter straks afdelingschef Alex Dubgaard på opgaven. Ifølge instituttets hjemmeside er han ekspert i politik, økonomi og statistik vedrørende fødevarer, natur og jordbrug”.

Alex Dubgaards første opgave bliver at formulere selve oplægget til »konsekvensanalyser for landbruget af EU’s energi- og klimapakke«. Han har det første udkast klar allerede 4. marts. Det fremsendes til Fødevareministeriets departement med et følgebrev, der bærer overskriften »Kære kolleger« og afsluttes med et »vi ser frem til FVM’s kommentarer og forslag«.

I departementet er fuldmægtig Janne Birk Nielsen tovholder på projektet. Hun er cand.scient.oecon. fra Landbohøjskolen, hvor hun bl.a. har haft Alex Dubgaard som underviser. I de kommende ti måneder fungerer hun som den effektive projektleder, der – trods to måneders forsinkelse – får kørt konsekvensanalysen hjem.

13. marts har Dubgaard andet udkast klar. Det er rettet til efter departementets forslag og indeholder nu en helt central oversigt »over mulige tiltag og virkemidler«, der kan tages i anvendelse for at reducere landbrugets CO2-udledning.

Det er denne prioriterede oversigt, det hele handler om. Den vil kunne udløse millioner af støttekroner til landbruget.

Planen er, at Axel Dubgaard skal have ansvaret for de økonomiske beregninger, mens man skal til Aarhus Universitet for at finde den specialist, der kan sætte tal på CO2-udledningerne af de enkelte virkemidler. Inden han kontaktes, er der dog ifølge Dubgaard »behov for en afklaring af, om FØI’s forslag til valg af virkemidler er i overensstemmelse med Fødevareministeriets forventninger«.

Fuldmægtig Janne Birk Nielsen inviterer til det første møde 4. april i følgegruppen for projektet ’Konsekvensanalyse for landbruget af EU’s klima- og energipakke’. Deltagerne er tre personer fra departementet, tre personer fra FØI – og professor Jørgen E. Olesen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) i Århus. Det er ham, der er udset til at være med i projektet.

Olesen er en internationalt anerkendt ekspert og erfaren forsker i klimavirkninger på europæisk landbrug. Han har været ansat hos DJF siden 1983, da det var en sektorforskningsinstitution under Fødevareministeriet.

Siden 2007 har DJF været fusioneret med Aarhus Universitet, men takket været aftaler om at levere rådgivning samt strategisk forskning modtager DJF stadig 60 procent af sit årsbudget på 704 mio. fra Fødevareministeriet. Jørgen E. Olesen er derfor betalt på forhånd – i modsætning til Dubgaard og FØI, der skal have særskilt honorar for konsekvensanalysen.

Med Jørgen E. Olesen på holdet fortsætter arbejdet med at formulere selve opgaven.

I løbet af foråret holdes der møder med Transportministeriet, Finansministeriet, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen med henblik på at koordinere brugen af de samme standarder og beregningsmetoder. Energistyrelsen får desuden lejlighed til at kommentere Dubgaards oplæg i flere omgange.

Så kommer fødevareministerens konference 16. juni i Eigtveds Pakhus. Både Olesen og Dubgaard er inviteret med. Olesen som taler over emnet ’Fakta om landbruget og klimagasserne’, mens Dubgaard sidder i et panel, der bl.a. skal kommentere de forskellige indlæg.

En måned senere, den 16. juli – og efter fem måneders forarbejde – er Fødevareministeriet parat til at skrive kontrakt om konsekvensanalysen. FØI skal have 542.794 kroner for Dubgaards indsats. Til