Mennesker har jaget dyr, fra de første gang satte benene på dansk jord. Det var simpelthen en forudsætning for at overleve her i det kolde nord. Senere fik jagten en anden betydning og blev en fritidsfornøjelse for kongen og adelen omkring ham. Eftersom de fungerer som rollemodeller og forbilleder, er interessen for jagt som hobby blevet udbredt i befolkningen. Hvor de fleste mennesker nok ville betakke sig, hvis de selv skulle slagte de dyr, de sætter til livs, gælder dette ikke de tre procent af befolkningen, som er jægere og jo netop har gjort aflivning af dyr til deres hobby. Mange af de dyr, de skyder, er ikke spiselige, men aflives simpelthen for skydeoplevelsens skyld. Jægerne skyder og dræber hvert år omkring tre millioner dyr i Danmark, som har verdens højeste jagttryk. Ivrige jægere kalder de sig med rette! Det kan være svært for andre at forstå jægernes passion. Bliver de spurgt, hvad der får dem til at vælge jagt til fritidsaktivitet, vil svaret være: spændingen, naturoplevelsen, kammeratskabet, konkurrencen, indsamlingen af trofæer og besiddelsen af et særligt urinstinkt. Spændingen ved at se, hvorvidt man har ramt dyret. Ja, for hvad hvis man nu ikke har?
I bedste fald har man så skudt helt forbi og blot skræmt dyret. Meget mere fatalt kan man have ramt dyret, uden at det dør af den grund, dvs. at man har skamskudt eller anskudt det og altså lemlæstet det i én eller anden grad. Anskydninger er helt uundgåelige og forekommer så ofte, at millioner af vilde dyr i Danmark lever livet anskudt af jægere.
