Det har vist sig meget vanskeligt at få de nye jagttider på plads, fordi jægerformanden er løbet fra de kompromisløsninger, han selv har været med til at forhandle frem i Vildtforvaltningsrådet. Jægerne vil ikke finde sig i indskrænkninger af jagten, udtaler han til Altinget. Duerne skal ikke have fred i yngletiden, og truede dyrearter som harer og agerhøns skal ikke skånes. Det må være gået helt hen over hovedet på ham, at jagten har været udsat for begrænsninger, siden de første jægere og samlere jagede døgnet og året rundt. I moderne tider er jagten fra at være eksistensgrundlag blevet en adspredelse og glæde ved selve skuddet, og byttet er blevet reduceret til trofæer, for en stor del af kødet finder simpelthen ikke anvendelse.
Eksempelvis kan salget af fasaner til vildthandleren end ikke dække udgifterne til de patroner, der er brugt ved jagten. Jagt praktiseres af hen ved 3 procent af befolkningen, mens resten må affinde sig med, at jagten gør dyrene så sky, at mulighederne for at opleve dem levende forringes betydeligt. Efter De Jagtetiske Regler skal jagt være ’høst’ af et naturligt bestandsoverskud, men i praksis er over halvdelen af jagtudbyttet fugle, opdrættet og udsat med henblik på nedskydning.
