Agerhøne. Jagt ved Køng Mose på Sydsjælland. Foto: Miriam Dalsgaard

Agerhøne. Jagt ved Køng Mose på Sydsjælland. Foto: Miriam Dalsgaard

Kroniken

Jagt – en naturlig udnyttelse af et overskud

For en jæger er der ikke nogen modsætning mellem at holde af levende vildt og skyde det.

Kroniken
FOR ABONNENTER

For mig er det en helt naturlig ting at gå på jagt. I 47 år har jeg jaget næsten alle vildtarter og stort set kun mødt forståelse og positiv interesse fra ikke-jægere. Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg bor på landet, hvor folk gennemgående har en mere direkte og naturlig kontakt til dyr og natur og forståelse for, hvor mad kommer fra.

Jeg husker klart de første stykker vildt. Glæden ved at tage fuglen op, studere dens fjerdragt og på indianervis gemme nogle fjer som trofæ var essentielt. Det er stadig en vigtig del af vores jagtudøvelse, at man ærer det skudte vildt, behandler det pænt og sørger for, at kødet bliver behandlet rigtigt, så der bliver en god middag ud af det.

For jægeren er der ikke nogen modsætning mellem at holde af vildtet i levende live og skyde det. Netop det, er måske det sværeste at forstå for ikke-jægeren. Men tænk på det som indianernes og andre naturfolks forhold til vildtet. Vi er genetisk ikke ret forskellige fra stenaldermanden, men selvfølgelig kulturelt. Jagtinstinktet er intakt, men kan vise sig på mange måder. Når ornitologer jager nye hits, altså fugle, de ikke har set, er det jo også en slags jagt.

Selv om undersøgelser viser en meget bred forståelse for jagt i Danmark møder man en vis modstand. F.eks. fra ornitologer, eller senest i Annette Illum Rosenmunthes (AIR) Kronik 7. januar samt hendes deltagelse i radioprogrammet: Formiddag med Poul Friis.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce