0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vismændene skylder os nogle svar

En afskaffelse af efterlønnen vil kun øge uligheden i Danmark. Det, der er brug for, er vækst og beskæftigelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

vismand. Dagens kronikører er harme, fordi de fleste fagøkonomer med overvismanden, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (billedet), i spidsen uden noget forbehold sætter en afskaffelse af efterlønsordningen øverst på den politiske dagsorden. Arkivfoto: Astrid Dalum

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dansk økonomi er i søgang.

Arbejdsløsheden stiger, statens budgetunderskud er rekordstort. Men, og det er et helt afgørende men, der er overskud på betalingsbalancen. Herved adskiller situationen sig afgørende fra krisen i 1980’erne, da Schlüter tog over efter Anker Jørgensen. Dengang måtte alle holde for, dyrtidsreguleringen blev afskaffet, skatten sat op og dagpengene sat ned.

I dag er der ikke mindst takket være de store indtægter på salg af olie et solidt overskud på betalingsbalancen. Vi er således på en helt anden måde herre i eget hus og kan selv bestemme, hvorledes den økonomiske politik skal tilrettelægges. Herved adskiller dansk økonomi sig afgørende fra de sydeuropæiske lande, der er dybt forgældede til udenlandske kreditorer.

I Danmark er vi i den modsatte situation. Pengene hober sig i øjeblikket op i pensionskasser og i bankerne i form af øget opsparing, som ikke i tilstrækkeligt omfang bliver omsat i produktive investeringer i dansk erhvervsliv. De placeres i stedet i såkaldt guldrandede statsobligationer. Men problemet med disse guldrandede statsobligationer er, at dem kan man ikke leve af i fremtiden.

Det er derfor hammervigtigt, at der kommer fornyet gang i de langsigtede investeringer i erhvervslivet, i vedvarende energi, i forskning og udvikling og i bedre infrastruktur. Herved skabes der arbejdspladser, som vi kan leve af i fremtiden – ikke mindst fordi de er med til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. Lykkes det, vil grunden for den økonomiske vækst være lagt.

Denne vækst er der blandt fagøkonomer enighed om er en nødvendig forudsætning for, at der bliver skabt et tilstrækkeligt antal arbejdspladser, der kan sikre velfærdssamfundet for kommende generationer af såvel erhvervsaktive (børnepasning, sundhed og uddannelse) samt for det stigende antal pensionisters behov for pleje og omsorg.

Dette er opskriften på en fremtidssikring af dansk økonomi set i lyset af de udfordringer, som følger af både den internationale konkurrence og det stigende antal pensionister.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce