Hvis vi sammenligner os med chimpanser, holder Nørretranders' teori ikke en meter. For nogle dage siden kunne man i alskens massemedier læse, høre og se, at Tor Nørretranders var barslet med en ny bog og en ny teori. Bogen har jeg ikke fået læst, men teorien blev præsenteret veloplagt af en fornøjet Nørretranders, der kunne oplyse os om, at grunden til at vi ambitiøst higer efter at udtrykke os, præstere mere og mere, er at vi vil have sex. Vores kultur er med andre ord bygget op om det ene formål at skaffe os noget på den dumme. Det har jeg i og for sig ingen problemer med. Det er sammenligningsgrundlaget, jeg stiller mig skeptisk overfor. Hvorfor i alverden har Tor Nørretranders valgt at sammenligne mennesket med en påfugl? Et pattedyr og en æglægger? Jeg ved ikke, om Nørretranders tager udgangspunkt i andre arter end æglæggere, men hvis han har, har han i hvert fald ikke udledt noget, der kunne udfordre hans teori. Påfuglen er under alle omstændigheder hans udgangspunkt, men ville det ikke være mere nærliggende at sammenligne os med det dyr, med hvem vi har mest genmasse til fælles? Jeg taler naturligvis om chimpansen. Jeg har en veninde, som er i færd med at skrive ph.d.-afhandling i komparativ psykologi mellem primater og mennesker, og derfor har hun tilbragt meget lang tid foran chimpanseflokken i Givskud for at studere dem og deres sociale aktivitet. Jeg besøgte hende selv derovre og kunne konstatere ved selvsyn, at hvis vi sammenligner os med chimpanser, holder Nørretranders' teori ikke en meter. I Givskuds chimpanseflok hersker Sam som den ubestridte leder. Han er stærk, erfaren, dygtig, attraktiv og alt, hvad en leder skal være for at holde sammen på sin flok. Med jævne mellemrum udfører han 'imponerløb', hvor han puster sig op, skriger højt, springer rundt og slår sig på brystet. Således minder han de andre om, hvem der bestemmer, og det holder ro i flokken. Flokken har adskillige unger, og nu er det nærliggende at tro - hvis man skal følge Nørretranders' teori - at Sam er far til alle ungerne. Han er den, der har udført mest, den, de andre respekterer, den stærkeste, den bedste, den dygtigste. Men ak nej. Sam har alt for travlt til at bekymre sig om slige verdslige aktiviteter som at parre sig. Han har en flok, der skal passes, imponerløb, der skal udføres, unge hanner, der skal sættes på plads. Ingen tid eller energi til sex. Hvem er så far til alle de lystige små chimpanseunger? Det er såmænd en noget kikset chimpanse, kaldet Toto, som min veninde kærligt døbte 'Landsbytossen'. Toto er død nu. Han var så dum at hoppe ud i vandgraven, og aber kan jo ikke svømme, så han druknede. Mens han levede, hang hans læbe fjollet ned, hans hår strittede og hans imponerløb var ynkelige. Men han var den eneste i flokken, der fik fisse. Så meget for Nørretranders' teori. En eller anden behjertet forsker skulle måske nok have rådet ham til at vælge en anden dyreart som det primære sammenligningsgrundlag.
Kronik afHenriette Westh
billedkunstner og korrespondent



























