Hvordan i alverden kan mediet Marion tale med de døde? Det forklares her af en tryllekunstner. Som professionel tryllekunstner har jeg specialiseret mig i at forme oplevelser og hændelser, der i publikums bevidsthed virker helt umulige. På samme vis har mediet Marion gjort det til en specialitet, bl.a. i tv-udsendelsen 'Åndernes magt', at skabe en illusion af kontakt med afdøde familiemedlemmer m.fl. At der blot er tale om en illusion, er jeg slet ikke i tvivl om. Lad os prøve at se nærmere på udsendelsen onsdag 23. oktober 2002 på TV 2 Zulu. Udsendelsen handler om Annette og Davids historie. Davids søster Anja mistede livet, da hun med høj fart kørte ind i et vejtræ. Siden da har hendes bror og hendes bedste veninde, Annette, frygtet, at der ikke var tale om et uheld, men et selvmord. Og nu vil de med hjælp fra Marion have vished. Den teknik, Marion benytter sig af, hedder på engelsk 'coldreading, og går i al sin enkelthed ud på at 'læse' en person ud fra forskellige signaler og ledetråde såsom tøj, tale, kropssprog mv. På denne måde kan man få andre til at tro, at man ved en masse om dem, selv om man møder dem for første gang. I dette tilfælde drejer det sig om, at Marion skal skabe et indtryk af, at hun kan beskrive Anja præcist og på den måde 'bevise', at hun har kontakt med hende. Marion starter med at få udleveret et par af Anjas personlige ting: hendes jakke, nogle fingerringe og noget hår. Disse ting er helt uden betydning for kontakten, men giver Marion et helt klart signal om, at det drejer sig om en ung pige. Og således er det let at pejle sig ind på en ung piges problemer og årsagen til hendes død mv. Annette og David samt programmets vært deltager nu i en 'sitting', hvor Marion vil skabe kontakt til den afdøde Anja. Men selv om Annette og David bliver instrueret om kun at svare ja og nej, giver de meget feedback til Marion i form af kommentarer, nik og øvrigt kropssprog. Feedback, som er helt nødvendigt for at skabe den illusion, at der er kontakt til Anja. Marions kontaktillusion kan kun skabes ved hjælp af feedback! Hvis ikke de efterladte var til stede, ville det være helt umuligt at skabe illusionen. Man skal tænke på, at de efterladte er i en følelelsesmæssigt stresset situation - de ønsker virkelig at høre fra Anja. Og de er derfor parate til at tolke enhver lille ting som et tegn fra Anja. Man kan sammenligne det med at være forelsket. Så ønsker man også at tolke enhver udtalelse eller handling fra den, man er forelsket i, som et tegn på, at vedkommende kan lide dig. Hele sittingen varer en time og 20 minutter, men vi ser kun et kvarters uddrag af den. Hvor mange spørgsmål kan Marion nå at stille i løbet af den tid? En hel del, men udsendelsen viser naturligvis kun det, der giver positivt feedback. Redaktøren af programmet viser os på den måde kun det, der svarer til de efterladtes selektive hukommelse . Ligesom når vi i en samtale kun hæfter os ved de ting, der er af betydning for os, hæfter de efterladte sig kun ved det, de gerne vil høre, og ser derfor igennem Marions mange fejlskud. Men Marion har altså haft god tid til at skyde sig frem til et billede af Anja. Hele sittingen står og falder med Marions troværdighed over for de efterladte. Derfor laver Marion en munter åbning, hvor hun udtaler (naturligvis passende dramatisk udført): »Jeg ved ikke, hvor meget de godt kunne lide slik her. Jeg vil gerne have noget sødt. Jeg vil gerne have en is. Jeg ved ikke, om I ved noget om det her, men det er, som om de gerne - gerne vil have en is«. Denne åbningsscenes funktion er at mildne modstanden og etablere en afslappet, munter forbindelse mellem mediet og David og Annette (de døde er ligesom os - bare døde!). Det handler om at få dem løst op, så de deltager i kommunikationen og giver Marion feedback på det, hun siger fremover. Det er faktisk nøjagtig den samme teknik, som en tryllekunstner benytter sig af: Start med at etablere kontakt til publikum. Man kan ikke trylle og manipulere, hvis publikum er oppe på barrikaderne. Du skal have dem til at lide dig - de skal være med dig. Sammen vil det her lykkes. Udtalelsen er temmelig generel og kunne passe på næsten enhver. Hvilken ung pige kan ikke lide slik? At en af de efterladte bagefter giver udtryk for, at Anja havde 'skuffer fulde af slik', skal nok ses som en stramning fra hendes side. Måske havde Anja en slikskuffe eller et slikskab (som de fleste af den øvrige danske befolkning). Men udtrykket 'skuffer fulde af slik' klinger bedre, når andre skal overbevises, eller når de efterladte skal overbevise sig selv om, at de har deltaget i noget meningsfuldt. Efter denne muntre åbning, hvor parterne nu er afslappede, kan Marion begynde på den egentlige coldreading-teknik: fiskeri efter oplysninger, så hun kan skabe den illusion, at hun kommunikerer med Anja, fordi hun er i stand til at beskrive hende. Men hvis hun virkelig kommunikerede med Anja, hvorfor kunne hun så ikke bare have en liste med ti spørgsmål og så få Anja til at svare? Nåh nej, sådan kommunikerer de døde ikke ... Marion kan sagtens sidde og snakke om alt muligt andet (musik, film mv.) med den afdøde, men kan altså ikke få hende til at svare på nogle simple spørgsmål. Men lad fiskeriet begynde! Teknikken er at komme med en serie generelle udtalelser og så registrere de efterladtes feedback. Hvis de reagerer positivt, bygger Marion videre på udtalelsen, og hvis de reagerer negativt, bakker Marion ud. Her er blot et par eksempler fra udsendelsen: Marion: »Jeg hørte pludselig en stemme, der sagde: Man skal være anderledes. Hvorfor skal man have tøj på som alle andre - man skal være anderledes. Man skal ikke være så normal«. Generel antagelse: Hvilket ungt menneske har ikke følt sig anderledes? Men de efterladte reagerer med: »Ja, sådan var hun!«, så Marion bygger videre på udtalelsen og dramatiserer lidt: »Og så sad de og grinede - latteren blev ved med at komme ud hele tiden«. Marion (gengiver tilsyneladende Anjas ord): »Gider man så arbejde, skal man bare gå på skole. Måske kan jeg blive en artist (dansk: kunstner), måske kan jeg blive model - og så bliver der grinet med det, hele tiden. Jeg ved ikke, om hun ikke rigtig vidste, hvad hun ville her i livet«. Generel antagelse: De fleste unge mennesker er i tvivl om, hvad de vil her i livet. Og ved at sige: »Jeg ved ikke, om hun ikke rigtig vidste, hvad hun ville her i livet«, har Marion garderet sig. Hvis de efterladte giver negativt feedback, vil Marion blot lade det falde. Marion: »Og så bliver hun alvorlig: Man skal passe på sig selv, for man ved aldrig, hvad der sker. Og det skal I sige til mine venner«. Temmelig generel udtalelse, der kunne være sagt af enhver. Marion: »Der er rod i hendes taske«. Generel antagelse, der giver positivt, men for Marion lidt usikkert feedback. Så hun trækker lidt i land: »Der var meget rod på et tidspunkt«. Og hvem har ikke haft rod i tasken på et tidspunkt? Og et af de 'uforklarlige' eksempler: Marion: »Jeg får bogstavet 'A' - jeg er ikke sikker på, hvem det er. Og navnet 'D'«. Her er de efterladte stærkt forundret og imponeret - de hedder jo Annette og David! De har tilsyneladende glemt, at de ved sittingens begyndelse præsenterede sig for Marion, da de mødte hinanden - det er endda også taget med i udsendelsen. Men selv seerne har måske glemt det, og ti minutter efter præsentationen gengives denne information af Marion som et tegn fra den døde! Et andet af de 'uforklarlige' eksempler: Marion: »Er der nogen her, der hedder Anita eller Anja?«. Hun får positivt feedback på 'Anja' og bygger videre. Marion: »Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om det var Anita eller Anja«. Hvor har Marion navnet 'Anja' fra? Vi har som sagt ikke set hele udsendelsen. Marion er hele tiden lydhør over for, hvad der bliver sagt af de efterladte. Måske har en af dem fortalt sig under sittingen, men det bliver ikke vist. Senere bruger mediet den opdagede information og videregiver den som en information, hun har fået fra den afdøde. Marion: »Ved du, om hun nogensinde så filmen 'Ghost'?«. Generel antagelse: en meget populær film blandt unge mennesker. Udtalelsen giver positivt feedback, så Marion bygger videre: »Fordi man kan se, at hun sidder der og ser filmen 'Ghost'. Men så er der også mange andre film, hun ser samtidig, som handler om spøgelser«. Mere positivt feedback fra Annette: »Jamen hun var også vild med ham Patrick Swayze!« og feedback fra David: »Han var bare så lækker!«. Så Marion bygger videre: »Ja, det passer! Og så gør hun lige pludselig 'Dirty Dancing'«. Mere positivt feedback fra Annette: »Sådan dansede hun«. Og Marion bygger videre: »Og så dansede hun lige foran spejlet. Det skal altså også være skægt«. Marion: »Hun snakkede om mudderet, og om det har regnet. Og jeg kunne også lige lugte skoven før«. Generelt fiskeri, der giver kraftigt feedback fra Annette, som spørger David: »Hvordan var vejret, da det skete?«. Dette er rent guld for Marion. Ordene »det skete« og den måde, det bliver sagt på, indikerer kraftigt, at der var tale om noget udefrakommende, et uheld. Det underlige er dog, at Marion på intet tidspunkt finder ud af, hvordan Anja døde. Lad os se, hvordan hun famler sig frem. Marion: »Så råbte hun: Hjælp mig! Hjælp mig!«. Generel antagelse: Alle kender til magtesløshed. Marion har brug for mere feedback, så hun fortsætter: »Jeg ved ikke, hvorfor man skal hjælpe hende (...) Ved I noget om det?«. Her fisker Marion direkte efter informationer om dødsårsagen: en ulykke, sjæleproblemer etc. De efterladte giver feedback: »Er det i forbindelse med før eller i forbindelse med døden?«. Marion: »Det er i forbindelse med lige før eller også i forbindelse med døden (!)«. Så meget videre kom vi altså ikke! Nu vender hun tilbage til den information, hun fik om noget udefrakommende. Marion: »Og så brugte hun ordet igen: Hvor kom du fra? Som om der var et eller andet (...) og så brugte hun ordet 'hjælp'! Er der noget, der kommer bag hende?«. De efterladte giver positivt feedback, så Marion fisker videre - var det mon et overfald? Marion: »Der er panik inden i hende«. Igen får hun positivt feedback og bygger videre og dramatiserer. Marion: »Hun er bange. Man kan mærke det«. Marion fisker videre: »Sådan er det altså! Og så snerrede hun. Jeg skulle altså ikke videre«. Var det mon et overfald? Marion: »Jeg følte lidt med min nakke!«. Marion fisker videre, men får usikkert feedback, hvorpå hun siger: »Og så gik hun væk fra det igen! Jeg ved ikke, om I så det?«. Negativt feedback. Marion: »Jeg siger ikke, hun er stranguleret eller hængt eller noget som helst. Det er ikke det, jeg siger!«. Dette er en klar og typisk respons fra mediet på negativt feedback. Men så får hun alligevel positivt feedback fra Annette: »Det er der ikke noget at sige til«. Aha! Der er altså noget! Så Marion bygger videre: »Hun fik sig en flyvetur«. Hertil kan blot siges, at hvis man har brækket halsen eller nakken, og der ikke var tale om et overfald, er det næsten sikkert, at man har fået sig en flyvetur. Nu fisker Marion efter, om det var selvmord. Marion: »Hun bruger også ordet 'blive fundet'. Det er værd at bemærke, at uanset om det var selvmord eller ej, så vil den døde altid blive fundet. Men den måde, det siges på, er fiskeri efter, om det var selvmord. Udtalelsen giver negativ respons, så Marion bakker ud og runder af: »Fordi hun siger, der var politimænd osv.«. Hun finder altså aldrig ud af, at der var tale om en bilulykke. Nu skal de efterladte have trøst. Marion: »Hun bruger bare ordet 'jeg døde bare næsten med det samme'«. Udtalelsen giver positivt feedback, så Marion bygger videre. Marion: »Ikke med det samme, næsten med det samme«. Så har hun garderet sig. Endnu mere positivt feedback. Marion: »Måske er det også noget, I har gået og tænkt lidt over? Om hun døde med det samme?«. Men hvem skal fortælle, om Marion har ret - den døde er jo død! De efterladte vælger at tro på Marion. Marion har da også på et tidspunkt styrket sin troværdighed over for de efterladte ved følgende lille episode. Marion: »Ved du, om hun nogensinde har leget med tarotkort?«. Positivt feedback, så Marion bygger videre: »For hun sidder og viser tarotkortene«. »Jeg kan godt forstå dit arbejde, men jeg er ikke som dig, Marion, men jeg kan da godt lægge tarotkortene«. Marions ide er her at understrege, at der er forbindelse mellem Marion og den døde. Den døde synes, Marion er o.k., så de efterladte er i helt trygge hænder! Og på denne måde kan alle Marions udtalelser analyseres og forklares. Undertegnede har på baggrund af en journalisthenvendelse analyseret hele den viste sitting, og på intet tidspunkt siger hun noget uforklarligt. Marion benytter sig blot af et generelt kendskab til mennesker og deres problemer samt coldreading-teknikken. Og ikke mindst 'Åndernes magt'-redaktionens sløseri med kontrol af præmisserne for sittingen og manglende sagkundskab giver frit spil for Marions lille teaterleg. En af de efterladte udtaler efter sittingen: »Nu har jeg fået svar«, og da hun bliver spurgt: »Svar på hvad?«, siger hun: »At hun har det godt!«. Og det er stort set alt det, hun nogensinde vil få at vide.