I 2008 strømmede folk til biograferne for at se en film om to af besættelsestidens kendteste modstandsfolk – en ren actionfilm.
Her i foråret har en dokumentarfilm om danske soldaters ageren i Afghanistan også vakt megen interesse. Og om føje tid vil vi øjensynlig kunne bivåne en helaftensfilm om Dybbølslaget i 1864. Nu mangler vi kun en EU-tv-serie om Trediveårskrigen. Der har gået rygter om, at også DR har Dybbølplaner. Forhåbentlig er de falske. Det bør snarere være en opgave for DR at fremdrage sider af vor historie, som enten er mindre kendte – Dybbølslaget er jo ikke ligefrem en ukendt begivenhed – eller som trænger til en ændret vurdering. I det følgende skal der gives nogle eksempler på begge dele. I forbindelse med valget til Den Grundlovgivende Rigsforsamling i efteråret 1848 opstillede landarbejderne i Præstøkredsen væver Hans Hansen, mens De Nationalliberale opstillede prof., dr.theol. H.N. Clausen. Minsandten om ikke væveren blev valgt. Det var ikke tilfældigt, at den eneste arbejder, der blev stemt ind i Rigsforsamlingen, netop blev valgt i Præstøkredsen. Denne egn havde – sammen med Holbækegnen – været arnestedet for kraftige protester blandt husmænd og landarbejdere. De var stadig undergivet tvangsarbejde (hoveri) for godsejeren og ’hustugt’, dvs. fysisk afstraffelse. Endnu i 1872 dokumenterede en undersøgelse, at ingen landarbejderfamilie kunne opretholde livet på grundlag af den sulteløn, der blev udbetalt. Med deltagelse af væverens egen sjælehyrde – den grundtvigianske pastor Peter Rørdam – indledtes en bagvaskelseskampagne. Kampagnen gav det ønskede resultat: Hans Hansen opgav sin kandidatur. Derefter kontaktede Rørdam sin gode ven Grundtvig og bad ham stille sig i stedet. Det gjorde han, og han blev valgt.
