0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omvendte rødder

Er det en god idé at lade 'eksrødder' opdrage utilpassede unge?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er det en god idé at lade 'eksrødder' opdrage utilpassede unge? Kronikøren er cand.comm. og gadeplansmedarbejder i København. Han mener både-og.

Nogle stederi København har man ladet ældre rødder arbejde som pædagoger for unge rødder fra samme bydel og miljø. Man antager, at systemet ikke råder over personer, der kan styre de unge, hvorfor man har taget udgangspunkt i de unge selv som opdragere. Tidligere utilpassede kriminelle bliver anvendt, da deres magt over grupperne er påviselig, og de opfattes som kompetente opdragere, fordi de kender de unges situation.

Beslutningstagerne belønner afvigende adfærd, når de, som tilfældet er, gør en kriminel fortid i et givent kvarter til en kompetence, der fører til langvarige ansættelsesforhold som socialpædagoger, kontaktpersoner, gadeplansmedarbejdere og -koordinatorer. Man må derfor spørge sig selv, om man gør det ud fra nogle abstrakte frihedsbegreber, der fordrer, at magten flyttes tilbage til de undertrykte? Søger man i 'eksrødders' afvigende adfærd et kritisk potentiale i forhold til de gældende normer? I så tilfælde må man sikre sig, at 'eksrødderne' har tilstrækkeligt kendskab til de gældende normer til at kunne mønstre et konstruktivt oprør.

Det er en faldgrube, hvis ansættelsen af 'eksrødder' opfattes som hjælp til selvhjælp.

Det er det ikke! Gør man 'eksrødder' ansvarlige for unge utilpassedes liv og velvære - tilmed i det kvarter, hvor 'eksrødderne' selv har en broget fortid - stiller det helt særlige krav til 'eksrødderne' og til styringen af dem.

'Eksrødderne'skal være afklarede med deres fortid. De skal kunne sige fra over for forventninger fra deres venner og netværk i miljøet, der forventer det samme af dem, som før de fik en titel af socialarbejder. Det er slut med at bytte tjenester, dække over andre eller acceptere handlinger, der bare ligger i gråzonen af en lovovertrædelse.

'Eksrødder' har med en tvivlsom fortid en særlig forpligtelse til at fremstå lovlydigt, hvis de vil fremstå troværdigt over for de unge, der kommer efter, og som naturligt nok til at begynde med vil være i tvivl om deres ståsted.

Desuden skal 'eksrødderne' have et afklaret syn på opdragelse og virkemidler, som sandt at sige kan være meget forskellige fra de bandemiljøer, de træder ud af, til den pædagogiske struktur, de træder ind i.

Særlig når 'eksrødder' hverves fra bandemiljøer og tilmed ansættes i deres barndomskvarter, skal det sikres, at de kan modstå presset fra fortiden. Arbejdet bør planlægges i mindste detalje, hvilket stiller store krav til overvågning, rådgivning og ledelse.

Det forekommer måske som unødigt hårde krav, men skal vi hjælpe dem, der er unge nu, må vi definere, hvorfor vi ansætter 'eksrødderne', og fremme deres styrker og sikre os mod deres svagheder.

Gør vi ikke det, kan den blomstrende ungdom komme til at bet