I slutningen af 1800-tallet bredte den industrielle revolution sig fra Storbritannien til resten af den vestlige verden. Maskinerne gav os billedligt talt stærkere muskler og flere hænder. Sideløbende udvikledes demokratiet, der ideelt set hviler på individets frie valg og gør os lige for loven. Det har også givet os meritokratiet, som sætter talent over byrd, køn, race og rang, samtidig med at viden sættes over tro. Disse efterhånden indgroede værdier har betydet, at de vesterlandske samfund har udviklet sig materielt set bedre end andre samfund. Individets frisættelse har sikret samfundets innovationsevne og omvendt. Vi skal kunne selv, vi skal kunne tænke nyt og tænke kritisk, vi lader os ikke i samme grad forføre af religion som tidligere, og vi har lært at spørge kritisk til autoriteterne. Det er lige så meget en kamp om identitet som om overlevelse: Vi i den vestlige verden har langt om længe indset, at vi bliver overhalet af bl.a. asiaterne, når det gælder produktivitet, pris og service. Men de nye, industrielle lande i Fjernøsten er endnu svage, når det gælder om at opfinde nyt. Så opgaven for os i Vesten er at dygtiggøre os på andre fronter end pris og produktivitet, hvis vi vil undgå at miste vores dyrt tilkæmpede velfærd. Det er der bred enighed om blandt førende økonomer. I løbet af det 20. århundrede blev Danmark i udlandets øjne kendt for vores kreativitet. Trods vores lidenhed kan vi bryste os af fremragende kunstnere - lad mig her nævne Asger Jorn og Per Kirkeby og fra den yngre generation også Olafur Eliasson, Tal R, Superflex, Jesper Just, Elmgreen & Dragset m.fl. - store arkitekter fra Arne Jacobsen over Jørn Utzon til Henning Larsen og Bjarke Ingels og store og markante designere som PH, Finn Juhl, Hans J. Wegner og Verner Panton. Men kan det blive ved, når de kreativ-musiske fag i skolen prioriteres så lavt? På trods af erhvervslivets og skiftende regeringers ambitioner om en stadig mere innovativ, kreativ og kompetent arbejdskraft og på trods af det faktum, at vi lever i en i stigende grad visuel kultur, har det vigtige kreativ-visuelle fag, billedkunst, i folkeskolen, i gymnasiet og på læreruddannelsen været på tilbagetog i snart 40 år. Det er ellers det eneste fag, som giver eleverne et bevidst forhold til billeder, og som lærer dem at skabe deres egne.

I faget billedkunst lærer eleven at bruge andre sider af sig selv end i de mere eksakte indlæringsfag. Ikke sjældent åbner faget en dør til elevens indre og lader ham/hende træde i karakter som skabende individ. Dette er en vigtig erkendelsesproces, som kan bruges på alle niveauer i samfundet sidenhen. I billedkunst lærer eleverne at forme/skabe/hugge/klistre/sample/morfe sig frem til noget nyt - til noget, der ikke var der før - ved hjælp af deres visuelle fantasi og lærerens rådgivning. Andre kreative/musiske fag er også væsentlige, når vi taler om at udvikle mennesker, som ikke kun kan agere rationelt og operationelt, men som også har et rigt indre liv, og som kan træde i karakter som de enestående individer, de er: faget drama, hvor eleverne lærer at gestalte en figur i et fiktivt rum, faget dans, hvor de lærer at gøre deres krop til et mobilt og visuelt musikinstrument med en øget kropsbevidsthed til følge - for ikke at glemme glæden ved at danse sammen med andre. Men fagene dans og drama tilbydes kun få steder og kun som valgfag. Lad os også nævne musik, hvor eleverne nærmer sig denne kunstart teoretisk, performativt og kunstnerisk - hvis de vælger faget på A-niveau i gymnasiet. Disse fag er udviklende for børns personlighed i almindelighed, uanset hvor de ender i samfundet. Det er vigtigt, at de lærer at udtrykke sig med andet end ord og tal i en verden, der bestandigt kræver nye udfordringer. Ifølge ’Billedkunstneren’ # 3, 2012 (et fagblad for professionelle billedkunstnere) modtog musikalske grundkurser 38 mio. kr. i statstilskud i 2011, mens billedkunstneriske grundkurser ikke fik en krone. Hvor det er lovpligtigt for kommunerne at etablere musikskoler, er det overraskende nok ikke tilfældet for billedkunstskoler. Vi taber mange kreative talenter på gulvet i Danmark på den konto. LÆS OGSÅGymnasiereform presser faget billedkunst Sideløbende har de seks ugentlige timers visuel og kreativ undervisning om ugen i 36 uger om året. Herudoverer Fredericia Gymnasium i front, hvad angår de kreative fag.Det præsenteres som det ’praktisk-kreative gymnasium’, der tilbyder ekstra mange timer i billedkunst og musik. En aktivt udøvende billedkunstner holder i øvrigt mange mennesker i arbejde - galleristen, rammemageren, glarmesteren, udlejeren af atelieret, transportfirmaer, butikken med malerartikler, kunstformidlerne, galleristerne, de ansatte på museerne og kunsthallerne, bogtrykkere m.v.