0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De hellige bøger

Gyldendals litterære forlagsdirektør, Johannes Riis, synes, at bibliotekerne køber for få bøger og bruger for mange midler på it. Men man er nødt til at se på bibliotekernes opgaver i en meget større samfundsmæssig sammenhæng, skriver formanden for Danmarks Biblioteksforening.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den netop udkomne kulturvaneundersøgelse 'Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004' fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut viser, at 78 procent af landets borgere er biblioteksbrugere. Dette høje tal gør bibliotekerne til et af de mest benyttede kulturtilbud i Danmark, og det er derfor også helt rimeligt, at der løbende er meget fokus på bibliotekernes opgaver, på bibliotekernes dispositioner og på bibliotekernes rolle i samfundet.

På Gyldendals netop afholdte efterårsreception benyttede forlagets litterære direktør, Johannes Riis, lejligheden til at sætte spørgsmålstegn ved, om bibliotekerne nu også prioriterer opgaverne rigtigt. Johannes Riis mener, at bibliotekerne svigter kvalitetslitteraturen ved at indkøbe færre bøger og i stedet bruger midlerne på it-udvikling.

Politiken bragte 27. august på denne plads et fyldigt uddrag af Johannes Riis' tale. Her kunne man blandt andet læse Riis citeret for, at »... i de sidste mange år har bibliotekerne opfattet det som deres fornemste opgave at være med så langt fremme som overhovedet muligt i den elektroniske udvikling. Det har ligesom ligget i luften, at den trykte bogs dage var talte, og der blev sat meget ind på at være på forkant med udviklingen«.

En markant udtalelse og noget af en påstand fra Johannes Riis. Når påstanden samtidig fremføres over for den samlede danske presse efterlader den let det indtryk, at det er et faktum. Flere politikere har da også reageret på dette 'faktum' og i forlængelse heraf blandt andet fremført, at »... bibliotekerne nu betragter bogen som forældet« (Ellen Trane Nørby, biblioteksordfører for Venstre, Berlingske Tidende 27. august 2005).

Johannes Riis har med sine postulater fået sat gang i en debat om bibliotekernes rolle i det 21. århundrede. En debat, som Danmarks Biblioteksforening hilser velkommen, men som vi også må insistere på foregår på grundlag af facts, ikke på baggrund af subjektive opfattelser hos en forlagsdirektør, som naturligt nok også har kommercielle interesser som bevæggrunde for at starte debatten.

Lad os se nærmere på Riis' påstande. Det er rigtigt, at bogindkøbet på bibliotekerne er dalet i de seneste år. Om faldet skyldes økonomi eller prioriteringer kan dog diskuteres.

Danmark fik i 2000 en ny bibliotekslov. En lov, som der var bred opbakning til i Folketinget, og en lov, som efterfølgende ofte er blevet omtalt som verdens bedste på grund af dens fremsynethed og ånd. I loven står der, at folkebibliotekernes formål er »... at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier«.

Loven tager altså højde for, at informations- og videnssamfundet for alvor banker på døren, og at borgerne, for at kunne forholde sig til dette, også skal klædes ordentligt på for at kunne navigere i den nye virkelighed. Bibliotekerne har en aktiv rolle i denne proces, som blandt andet har betydet, at bibliotekerne, ud over et kvalitetsmæssigt bredt udvalg af bøger, nu også skal stille et udvalg af andre medier til rådighed for borgerne på biblioteket.

Sådan siger loven, og det har bibliotekerne med succes forholdt sig til siden.

Bibliotekerne bruger fortsat 65 procent af materialekontoen på trykte bøger, men som loven foreskriver, har nye elektroniske medier også fået plads på budgetterne og på bibliotekerne.

At anskaffelse af nye medier kunne risikere at gå ud over bibliotekernes bogindkøb, var man fra politisk hold godt klar over, da loven skulle vedtages. Biblioteksloven med de udvidede opgaver til bibliotekerne udløste derfor en ekstra bevilling i form af bloktilskud. De skulle sikre, at bibliotekerne kunne løfte de ekstra opgaver økonomisk.

Bloktilskuddene sendes til kommunerne, som herefter har til opgave at udmønte tilskuddene på den måde, som vurderes at være den bedste for den enkelte kommune.

Kulturministeriets og Biblioteksstyrelsens evaluering af biblioteksloven fra 2004 viser, at der er forskel på, hvor stor en del af bloktilskuddene der i hver enkelt kommune er endt på bibliotekernes budgetter. Hvordan kommunernes disponering af bloktilskuddet konkret har påvirket de enkelte bibliotekers prioriteringer af bogindkøb, foreligger der ikke målinger af, men det er sandsynligt, at et faldende bogindkøb hænger sammen med, at bloktilskuddet ikke i fuldt omfang er sendt videre til bibliotekerne.

Med den nye bibliotekslovs fremsynethed i baghovedet kan man dog også antage, at mange biblioteker, helt i lovens ånd, også har valgt at orientere sig bredere og dermed prioriteret indkøbsmidlerne anderledes, set i lyset af den nye virkelighed, som bibliotekerne fungerer i. En del biblioteker havde desuden et udbud af materialer, som allerede inden vedtagelsen levede op til bibliotekslovens nye krav.

Har Riis så ret i sin kritik af bibliotekernes faldende bogindkøb? Ja og nej. Bogindkøbet falder, men er det egentlig et problem? Man skal huske på, at bibliotekernes formål ikke er at købe bøger for at støtte kunstnere og forlag. Bibliotekernes primære opgave er at give borgerne fri og lige adgang til information og kultur, og for at løfte den opgave skal bibliotekerne repræsentere alle medier, trykte bøger såvel som nye medieformer.

Det rejser et problem for den nye smalle litteratur. Ikke fordi bibliotekerne forsømmer litteraturen, men fordi bibliotekernes opgaver er bleve