»Rejsekort er en ny billet til den kollektive trafik. Det er nemt og sikkert at bruge, og med dit rejsekort i lommen skal du ikke købe billet inden rejsen. Så længe der er penge på kortet, kan du rejse med bus og tog – pengene bliver automatisk trukket efter din rejse«. »Rejsekortet bruges allerede i Nordjylland samt Vest- og Sydsjælland. På sigt kommer det til hele landet«. Så vidt DSB’s hjemmeside. Nu giver vi ordet til kronikøren: Hvad får man, hvis man sætter flere grupper særligt inkompetente personager til at samarbejde på tværs af organisationer, som hader hinanden? Jøp, du gættede rigtigt: rejsekortet. En rejsehjemmel, hvis vanvid ikke bare er galaktisk – der skal mindst et helt univers med ekstra dimensioner til at rumme stupiditet af det omfang, man møder som rejsekortbruger. Vi er derude, hvor der er brug for en skriftstørrelse, som en tabloidside kun har plads til ét bogstav af. Hvor der formentlig ikke engang i Nordkorea kan findes en logik, der bare tilnærmelsesvis matcher. Det er ikke en betaversion. Det er en omega-. Egentlig starter det meget godt – prisen ser fornuftig ud, man kan få et personligt kort, det kan tankes op automatisk, man kan følge med på ’min side’, og det tager kun et par uger at få. Lyder faktisk fint. Især herude på bøhlandet, hvor billetautomater er en sjældenhed – kiosker/billetsalg er noget, man må læse om i historiebøgerne. Altså, umiddelbart ligner det en rigtig god ide. Et forsøg på at forstå hjemmesiden er godt nok for viderekomne. Bl.a. fordi en hel del af oplysningerne faktisk ikke er korrekte. Nogle af de væsentlige mangler helt, og andet er bare sporadisk beskrevet. Men log-in går o.k., og ja, der er en ’min side’, og det er nemt nok at lave en tank op-ordning. Så langt så godt. Men så er det, man prøver at bruge kortet ... De første gange oplever man et udvalg af sjove lyde både ind og ud, til man opdager, at der er to forskellige standere – én til hver funktion. Det er muligvis til at opdage på en stor station, selvom jeg i hvert fald bare gik ud fra, at de vendte hver sin vej, for at alle kunne se dem, men herude på landet står de slet ikke i nærheden af hinanden, og der er jo ikke forskel – f.eks. den ene rød og den anden blå – hvilket lissom kunne have givet et hint i den retning.
Men o.k. – den fiser ind på et tidspunkt, og man vænner sig til, at kortet skal vende en bestemt vej og holdes stille, og at man ikke kan læse, hvad der står, med solbriller på, men glem alt om at fatte, hvad de 50 slags bip går ud på, og så ... Her på lokalbanen har jeg sjældent mødt en kontrollør; de er der derimod altid hos DSB. Til gengæld er kortlæseren en sjældenhed – heldigvis. Som regel får man et smil og ’tak’ og nogle gange et ’bip’ sådan helt manuelt efterfulgt af et bredt grin. Fint nok. Standeren har sagt o.k. og god rejse i den ene ende og tak i den anden, og på ’min side’ kan jeg se Sakskøbing-Næstved med klokkeslæt og pris. Så langt så godt. Indtil altså man møder en kontrollør med en kortlæser. Første af slagsen oplyser, at det er en ’ulovlig indtjekning’, hvordan man så ellers gør det. Det har han ingen forklaring på, men han tjekker venligt ind for mig – si’r han – og gør et eller andet – og i Næstved virker kortet så slet ikke. I hvert fald ikke if. standeren. Senere kan jeg så se, at det har tjekket ind o.k. i Sakskøbing, men ikke ud i Næstved, så rejsen blev 5 kr. dyrere. Hmmm. Næste gang – en rum tid efter, heldigvis – jeg møder sådan en kortlæser, siger den osse ’ulovlig indtjekning’, men denne gang er kontrolløren selv vaks nok til at sige sikke noget vås og ignorere det. Så jeg kan tjekke ud normalt, og den siger pænt tak, og rejsen står på listen som normalt, registreret i begge ender og betalt. Så sker det igen, og så er det, jeg bliver en lille smule sur. Og kommer forberedt, for jeg gider helt ærligt ikke diskutere og skulle være dagens realityshow hos DSB – i hvert fald ikke uden at få det rigtig godt betalt – så jeg har sørget for, at min mobil kan logge på ’min side’, hvorefter jeg viser hr. kontrolløren, at jeg har tjekket ind i Sakskøbing, hvilket allerede er registreret og dermed bevisligt. O.k. Han ringer så og fejlmelder standeren i Sakskøbing, for på hans skanner er rejsen stadig ’ulovlig’. Ingen forklaring – ingen forståelse. Jeg ringer og spørger på rejsekortet og får ingen forklaring, for »her ser det helt normalt ud«. Ikke noget i vejen med kortet eller betalingen eller registreringen. Men der er sørme alligevel noget galt, og svaret kommer fra DSB som svar på en ret irriteret e-mail fra mig.
