Når vi for anden gang ser os nødsaget til at tage til orde i vort smukke moderland, sker det i en blanding af bekymring og håb.
Vi er stemmer og skikkelser fra eventyr og romaner, kunst og sagn. Vi er personificeringen af Danmarks kulturarv, og dog er vi så forskellige som dag og nat – og som spektret imellem. Og måske derfor ser vi i så stor bedrøvelse på den tidsånd, der hjemsøger vort land og skygger for vor fælles arvs mangfoldige farver og individuelle nuancer, mens ensretningens uliberale ånd bliver til politisk diktat.


























