0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ekstremistiske forskere undergraver folkeskolen

Et ensidigt fokus på 'det, som virker' risikerer at blive et fatalt slag mod den almene dannelse, som er folkeskolens hjørnesten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Folkver (arkivfoto)
Foto: Per Folkver (arkivfoto)

Folkeskolen. De kommende lærere skal kun lære, 'hvad der virker' i skolen, dvs. hvad der er de bedste undervisningsmetoder i forskellige fag, for at gøre dem til nyttige soldater i konkurrencesamfundet, men ikke, hvad der må virke i samfundet, hvis et folk skal kunne bestå som demokratisk folk, skriver dagens kronikør.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det ser ud til, at regeringens forslag om ny læreruddannelse får et flertal imod sig i Folketinget, idet den samlede opposition samt Enhedslisten ønsker faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) bevaret, dog vil Enhedslisten have erstattet kristendom med religion, hvilket næppe vil skabe den store uenighed.

Dermed falder hele forslaget til jorden, fordi afskaffelsen af KLM skulle give plads til det nye fag pædagogik og lærerfaglighed, der skulle dreje hele læreruddannelsen i retning af rene kompetencemål uden indholdsmål.

Men nedlæggelsen af KLM-faget er kun toppen af det isbjerg af kulturløshed, som arkitekterne og bureaukraterne bag forslaget står for. De har ønsket enhver tale om et almendannende indhold fjernet fra læreruddannelsen og dermed fra folkeskolen. De ønsker fagligt stærkere studerende i denne uddannelse; det kan ingen have noget imod; men de ønsker ikke, at uddannelsen skaber mere socialt og kulturelt engagerede studerende. Det er fatalt.

Den såkaldte følgegruppe, som uddannelsesminister Morten Østergaard har fulgt næsten til punkt og prikke i formuleringen af forslaget, kan siges at have været i god tro. Ved en lovændring i 2006 udtrykte læreruddannelsens forligspartier, som SF og Enhedslisten dog ikke hørte til, ønsket om at styrke læreruddannelsens linjefaglighed og pædagogiske kompetence.

Derfor blev følgegruppen nedsat for over en årrække at kortlægge styrke og svagheder i den ændrede læreruddannelse, og man har haft møder med en række af uddannelsessystemets aktører, dog ikke med repræsentanter for KLM-faget. Det sidste er ikke så mærkeligt, eftersom man på forhånd mente, man handlede politisk korrekt ved at forslå det almendannende i læreruddannelsen udrenset.

Men nu opdager politikerne åbenbart, at man er gået for vidt i kravet om ’faglighed’, så forslaget om ny læreruddannelse ikke alene undsiges af et flertal af partier, men præsenteres af den minister, der har fremsat forslaget, som om det handlede om både at sikre faglighed og almendannelse.

I en række aviser, bl.a. i Politiken 6.5., har han nemlig påstået, at hensigten med reformen af læreruddannelsen ikke er at reducere den almene dannelse i skolen, men sikre, »at den almene dannelse gennemsyrer alt, hvad der foregår på læreruddannelsen og dermed i folkeskolen«.

Denne erklæring må i sandhed undre, når man har læst hans oplæg til reformen, hvor almendannelsen hverken findes i ånd eller bogstav. Og helt absurd bliver det, når han i samme avisartikel henviser til, at reformforslaget ligger i direkte forlængelse af anbefalingen fra den følgegruppe med eksperter, der i februar afleverede en omfattende rapport til ham.

Det sidste er nemlig så sandt, så sandt, og et fremtrædende medlem af følgegruppen, professor ved Aarhus Universitet Jens Rasmussen, har da også sammen med den tidligere dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Lars Qvortrup rost Uddannelsesministerens reformforslag til ug i Politiken (24.4.), selv om de beklager, at der ikke er penge til at gøre undervisningen på professionshøjskolerne forskningsbaseret, sådan som de har ønsket.

Hvis ministeren så blot havde erkendt, at regeringens forslag vil afskaffe det almendannende i skolen, havde han i det mindste været konsekvent, men til gengæld havde han så været i flagrant modsætning til, hvad de fleste indtil nu har opfattet som en af Det Radikale Venstres mærkesager, nemlig almendannelsen.

Man behøver blot at tænke på den rapport om kvalitet i uddannelsessystemet, som daværende undervisningsminister Margrethe Vestager stod for i 1998, hvor man advarede imod udelukkende at satse på faglige færdigheder og slog fast: »en grundlæggende værdi er, at uddannelse giver almen dannelse«. Det må hun, ligesom Morten Østergaard, også hævde i dag, hvis partiet skal bevare sin troværdighed i værdipolitikken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere