kulturudveksling. Da H.C. Andersen på sin tid blev sendt på dannelsesrejse i udlandet, var hensigten ikke et kulturfremstød for Danmark, men at dansk kultur skulle inspireres udefra.
Foto: POLFOTO/Jyllands Posten

kulturudveksling. Da H.C. Andersen på sin tid blev sendt på dannelsesrejse i udlandet, var hensigten ikke et kulturfremstød for Danmark, men at dansk kultur skulle inspireres udefra.

Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Holdbarhed i dansk kulturudveksling

Kulturfremstød er hovsaløsninger. Vi må overveje, hvorfor og hvordan vi driver offentlighedsdiplomati.

Kroniken
FOR ABONNENTER

»At gøre et fremstød for Danmark i USA er som at kaste et rosenblad i Grand Canyon – og vente på ekkoet«.

Sådan beskrev en diplomat engang vilkårene for dansk public diplomacy, kommunikations-, presse- og kulturarbejde, i udlandet. Det var ikke ment defaitistisk, men som en opfordring til en realistisk overvejelse af, om vi bruger vore begrænsede statslige midler på området rigtigt.

Med den stærkt øgede globalisering, den nye verdensorden og public diplomacy-enheders stadig stigende udbredelse i udenrigstjenester world wide, er der i dag endnu mere grund til, at vi, som andre lande i disse år, overvejer, hvorfor vi driver offentlighedsdiplomati, hvordan vi gør det, og hvad vi bør præsentere af dansk i udlandet.

På spørgsmålet hvorfor er der flere svar! Den første begrundelse er den udenrigspolitiske. Den internationale værdikamp tilspidses fra år til år. Den nye verdensorden, ikke mindst Brik-landenes fremmarch – i mange henseender en positiv udvikling – har ikke skabt forbedringer, når det drejer sig om frihedsrettighederne. Det er derfor mere vigtigt end nogensinde, at vi, sammen med ligesindede, går aktivt ud med vore værdier.

I den situation er en opprioritering af dialogen mellem kulturerne – der er helt central for public diplomacy-begrebet – af største betydning. Danmark blev mindet om det af karikaturstriden. Vi oprettede dialogcentre i den arabiske verden og inviterede ’modstandere’ til landet for at lytte til dem.

Hånd i hånd med offentlighedsdiplomatiets politiske formål går det kulturelle hensyn. Og her gælder det om at skelne mellem kulturen som en del af Danmarks image, som kultureksport og som kulturudveksling på kulturlivets egne præmisser. En japansk spørgerunde for nogle år siden viste, at det image, japanerne først og fremmest forbandt Storbritannien med, ikke var the Queen, heller ikke Tower Bridge, ej heller Rolls-Royce – nej, det var Shakespeare. Et lands kultur har stor betydning for dets generelle image. Svensk film betød meget for Sverigesbilledet i udlandet i 1960’erne. Det samme gør dansk film for Danmark i vore dage.

Et andet hensyn er som nævnt hjælp til danske kunstnere og kulturinstitutioner, der ønsker at indgå i udveksling med udlandet – ganske som det offentlige bistår dansk erhvervsliv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce