I oktober sidste år blev to pakistanskfødte islamister fængslet i Chicago for at planlægge et terrorangreb på Jyllands-Posten. 25. december blev en 23-årig nigerianer, som menes at have fået træning og sprængstoffer i Yemen, sigtet for at ville sprænge et passagerfly i luften over Detroit i USA. Ugen efter angreb en 28-årig mand med somalisk baggrund Kurt Westergaard i dennes hjem i Viby uden for Århus. Pakistan, Somalia og Yemen bliver stadig oftere nævnt som rugepladser for omrejsende terrorister, og det har fået dele af den hjemlige politiske opposition til at konkludere, at terrortruslen i dag kommer andre steder fra end Afghanistan. Steder, som den danske regering skulle have negligeret eller helt overset i terrorbekæmpelsen, fordi den alt for enøjet har koncentreret ressourcerne i Afghanistan. De tre nævnte anslag mod vores åbne og frie samfundsmodel i Vesten bekræfter, at international terrorisme er en flygtig modstander, som konstant er på udkig efter opholdssteder i svage stater eller på at gøre svage og formørkede mennesker i vore egne lande til redskaber for død og ødelæggelse. Det globale trusselsbillede er derfor hele tiden under forandring, og »skrækkens mænd«, som Hans Magnus Enzensberger har kaldt de islamistiske fanatikere, shopper hele tiden rundt efter de bedste arbejdsvilkår. Lige netop derfor sigter regeringens antiterrorindsats bredt og rækker ud over Afghanistan. Kendsgerningen er, at Afghanistan samt navnlig grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan fortsat er arnested og udklækningsanstalt nr. 1 for Al-Qaeda. Det var derfra, at historiens største terrorangreb blev planlagt for knap ni år siden, og det er dér, danske soldater i dag udkæmper en blodig krig mod en uhørt brutal og afstumpet fjende.
Det er her Al-Qaedas ledelse og propagandaapparat holder til, og det er her, unge mennesker også fra Europa i stigende tal rejser til for at blive oplært som terrorister. Derfor er Danmark sammen med 42 andre lande militært til stede i Afghanistan. Hvis den internationale koalition slipper grebet og lader mørkemændene få mulighed for at genvinde fordums styrke, få fri adgang til igen at oprette træningslejre, få frigjort ressourcer til mere terror, vil alle moderate muslimer komme til at tvivle på vores støtte og værdien af vores ord om frihed og menneskerettigheder. Det er et uhyggeligt perspektiv, som understreger nødvendigheden af, at det internationale samfund følger sin indsats til dørs i Afghanistan. Det er samtidig også klart, at Danmarks militære og bistandsmæssige engagement i Afghanistan er meget krævende såvel menneskeligt som økonomisk, og at et land af vores størrelse kun har beskedne ressourcer til rådighed. Spørgsmålet er, om vi får mest mulig national sikkerhed for pengene og for de unge mænd og kvinder i uniform, som vi sender af sted til verdens brændpunkter. Er vi de rigtige steder i forhold til dagens globale trusselsbillede? Jeg mener, at svaret er klart ja. Danmark har som konsekvens af den fluktuerende terrortrussel i de sidste par år søsat en lang række initiativer – ud over indsatsen i Afghanistan – i Pakistan, Somalia, Indonesien, Tadsjikistan og Yemen samt på regionalt niveau i både Øst- og Vestafrika, som har til formål at støtte det internationale samfunds fælles indsats til fordel for de moderate kræfter og imod radikalisering og terror. 3.000 terrorangreb En indsats i Pakistan er helt central. Landet har alene siden marts 2008 været ramt af ca. 3.000 terrorangreb. Jeg gentager: 3.000 terrorangreb! Det var medvirkende til, at udviklingsministeren i november 2009 besluttede at forhøje den danske udviklingsbistand til Pakistan med 100 mio. kr. over de næste to år med det formål at fremme stabiliteten i Pakistan og i særdeleshed i de grænseområder mod Afghanistan, hvor Osama bin Laden og Al-Qaedas øverste ledelse menes at befinde sig. En stor del af bistanden vil gå til at sikre udsatte børns uddannelse. Det er utrolig vigtigt, da ordentlig skolegang er et af de mest effektive værn imod det voldelige middelalderunivers, som fundamentalisterne forsøger at indpode børn og unge for at anvende dem som instrumenter til terror og ødelæggelse. Vi er også gennem Verdensbanken med i en særlig indsats for stabilitet og genopbygning i grænseområderne til Afghanistan og involveret i kapacitetsopbygning af det pakistanske politi. Jeg har desuden selv været fortaler for en dramatisk forøgelse af EU’s engagement i Pakistan. Det omfatter målrettede antiterrorindsatser for over 10 mio. euro og fremdrift i den handelsaftale, der vil være med til at sikre Pakistans langsigtede udvikling. Udviklingsministeren og jeg har just offentliggjort en ny samlet politik for vores Somaliaindsats. I Somalia yder Danmark således betragtelig økonomisk støtte til kapacitetsopbygning af politiet, ligesom vi har igangsat bistandsprojekter møntet på at skabe alternative indkomstmuligheder for unge somaliere, som alt for ofte ikke øjner andre karrieremuligheder end terrorisme og pirateri i Adenbugten. Vi forventer fra dansk side at bruge omkring 500 mio. kr. i Somalia i perioden 2008 til 2011, og bekæmpelse af terror på land og pirateri til søs vil være centrale elementer i vores indsats. Pirateriet udgør en alvorlig trussel for danske rederier, hvorfor den danske regering har lagt sig i front i den internationale kamp for at komme denne trussel til livs. Vi deltog militært med flådeskibet ’Absalon’ indtil april 2009, og Danmark vil igen i år deltage med et krigsskib i ’Absalon’-klassen til ledelse af Nato’s stående flådestyrke ud for Somalias kyster. Samtidig leder Danmark den internationale arbejdsgruppe om pirateriets juridiske udfordringer.
