Europa stander i våde og kommissionsformand Barroso taler om, at EU gennemlever sin værste krise netop nu.
Hvis Grækenland og Italien går bankerot, er euroen færdig. Solidariteten har det også skidt. Det har ikke – især ikke i Nordeuropa – skortet på nedladende og hånlige vurderinger af, at sydeuropæerne ligger, som de selv har redt. Selv om det langtfra er givet, at EU vil bukke under for den nuværende krise, er der meget, der taler for, at EU er havnet i en generel mistillidskrise og dermed også udviklingskrise, fordi Europas befolkninger ikke ønsker at udvikle samarbejdet yderligere og udstyre EU med den organisering og de beføjelser, der skal til for at sikre Europas stemme i det 21. århundredes globaliserede verden.


























