Endnu en gang går vi en vinter i møde, uden at der er fundet holdbare løsninger for de hjemløse migranter, som opholder sig på gaderne, særlig i København. På trods af at hovedstadens hjemløsestrategi har den målsætning, at alle, som sover på gaden, skal have et tilbud om alternativ overnatning, er ansvaret for migranterne fortsat overladt udelukkende til private frivillige organisationer. Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, Hovedstadens Røde Kors og Missionen blandt Hjemløse appellerer til, at der politisk gøres noget for de nødlidende, der nu engang befinder sig her i Danmark. Problemerne forsvinder ikke af, at der ikke gøres noget. Tværtimod. Baggrunden og virkeligheden for de hjemløse migranter er mere kompliceret, end den fremstilles i aviserne eller man kan fristes til selv at konkludere efter mødet med en fremstrakt tiggende hånd på Nørreport Station. Det har vi, som private sociale organisationer, erfaret gennem efterhånden en del års arbejde med netop denne gruppe. Det er nemlig kun de private organisationer, som arbejder med disse mennesker, for det har hidtil været sådan, at offentligt finansierede tilbud til hjemløse ikke måtte tage imod dem. Hverken til overnatning, bespisning eller rådgivning. Kun i de allerkoldeste vintermåneder har Socialministeriet forbarmet sig og ydet tilskud til drift af nødovernatning for alle uanset nationalitet. Problemet er bare, at der stadig er behov for en indsats resten af året. LÆS OGSÅHovedstadens herberger er fyldt til randen De hjemløse migranter, vi møder, er en del af en meget blandet gruppe. Ikke kun i forhold til nationalitet, men også hvad angår ressourcer og social situation under deres ophold her i landet. Her er mennesker fra bl.a. Polen, de baltiske lande, Rumænien og Bulgarien. Der er både veluddannede og ufaglærte, erfarne og uerfarne arbejdere. Det er stærkt motiverede, energiske og ressourcestærke folk, og det er mennesker med misbrug og komplekse sociale og helbredsmæssige problemstillinger. Fælles for dem alle er, at de er faldet igennem systemet og nu befinder sig i en fastlåst situation, hvor de ikke har adgang til hjælp fra det offentlige system. Langt hovedparten af de hjemløse migranter opholder sig lovligt i Danmark, selvom de ofte bliver omtalt som ’illegale’ eller med det mere politisk korrekte ’udokumenterede’ eller ’papirløse’. En meget stor del af dem er nemlig statsborgere fra andre EU-lande, som udøver deres ret til fri bevægelighed – en af grundpillerne i EU-samarbejdet. Vores erfaringer med migranterne er, at de stort set alle sammen kommer hertil med hensigten om at finde arbejde og derigennem forbedre deres eget og eventuelt deres families liv. Med meget få muligheder for at skabe sig et liv i hjemlandet ser disse mennesker sig nødsaget til at emigrere. LÆS OGSÅDen ultimative fattigdom findes i Danmark Det er vores erfaring, at det kun i meget få tilfælde er forestillingen om gratis velfærdsydelser, der trækker dem hertil. Faktisk ved de slet ikke, hvilke ydelser der findes, og de ønsker heller ikke at blive forsørget af andre. Nogle kommer med mange ressourcer i form af uddannelse og kompetencer, mens andre er ufaglærte – men de er alle sammen parat til at tage et hvilket som helst arbejde. Mange har penge på lommen, når de kommer hertil, så de kan klare sig de første par måneder, mens de leder efter arbejde. Det er mennesker, som satser alt, og de fleste har intet at tabe.
Men det er som bekendt rigtig svært at finde arbejde i Danmark for tiden. Derudover fortæller selv de mest ressourcestærke af migranterne, at de ikke kan finde rundt i det meget regulerede danske arbejdsmarked. De ved ikke, hvor de skal henvende sig, de forstår ikke reglerne, eller hvordan de finder rundt i systemet. De, som er så heldige at finde noget ’hvidt’ arbejde, møder en mur af udfordringer i processen med registrering hos skat, statsforvaltningen osv. Og der er ingen hjælp at hente i form af råd eller vejledning. Situationen kompliceres yderligere, hvis pengene på det tidspunkt er sluppet op og de bor på gaden. For så bruger de det meste af tiden på at få dækket helt basale behov: mad, tøj og et sted at sove. Det gør det svært at holde sig ren og præsentabel til jobsøgningen. Det er nu, at den sociale deroute for alvor tager fart. LÆS OGSÅSyge illegale afvises på danske sygehuse Men hvorfor rejser de så ikke bare hjem igen? Det korte svar er, at det er der også mange, der gør - eller rettere, de rejser videre for at starte forfra et nyt sted (denne gang uden startkapital). Men der er også nogle, som bliver her, simpelthen fordi de ikke ser bedre alternativer. De har ingen familie, som kan eller vil hjælpe dem i hjemlandet, ligesom de har ringe eller slet ingen muligheder for at få hjælp fra det offentlige.
