De humanistiske studier er kommet under pres. Mange toneangivende og magtfulde stemmer synes at mene, at store dele af humaniora er rent flødeskum og luksusglasur. Tilsyneladende har samfundet ikke længere råd til en fuldt udfoldet og rigt orkestreret ’menneskevidenskab’, som humaniora også kan kaldes. Både uden for og inden for universitetets mure gøres der op med eksistensen af en bred humanvidenskabelig palet, der maler mange af samfundets billeder og har en værdi i sig selv. DI – Organisation for erhvervslivet, men søreme også ledelsen af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, er på forunderlig vis enige om, at de humanistiske fags eksistensberettigelse primært afhænger af deres økonomiske potentiale. For DI skal humaniora bidrage til øget vækst, produktivitet og en positiv bundlinje. På Det Humanistiske Fakultet skal uddannelserne være rentable, dvs. producere et passende antal kandidater pr. investeret krone for ikke at få kniven. Remserne kendes til hudløshed: Der skal ske ændringer, der skal prioriteres! Kravet om prioriteringer på humaniora står også på dagsordenen i den Årsrapport 09, som Danmarks Forskningspolitiske Råd udsendte tidligere på året. Rapporten fremsætter en række anbefalinger for den fremtidige udvikling af humaniora og er uden tvivl en af inspirationskilderne til den udvikling, vi nu bevidner. Desuden må det bemærkes, at rapporten skal anvendes som grundlag for den evaluering af det humanistiske fagområde, der er programsat til næste år. Derfor er der god grund til at kaste et kritisk blik på rapporten og opfordre til en grundig diskussion af de konsekvenser, det vil få at følge dens anbefalinger. For der står mange ting på spil: humanioras mangfoldighed, humanioras brede internationale forankring og humanioras samfundsmæssige forpligtelser. Det haster med denne diskussion også uden for humanisternes egne kredse.
Danmarks Forskningspolitiske Råd blev i 2003 nedsat for at rådgive ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling om dansk og international forskningspolitik til gavn for samfundet. I Årsrapport 08 gennemgik rådet dansk naturvidenskabelig forskning og kunne med beklagelse konstatere, at ressourcerne til området – selv til en række af de klassiske områder, hvor Danmark har stået stærkt internationalt – havde været relativt dalende i den seneste tiårige periode. Rådet anbefalede derfor at sætte flere penge af til dansk naturvidenskab, så områdets relative andel af dansk forskning kunne bringes tilbage til samme niveau som for ti år siden. Tonen er noget anderledes i Årsrapport 09, hvor rådet har fokus på dansk humanistisk forskning. Det pointeres, at hvis humaniora ikke lever op til at honorere et »veldefineret samfundsefterspurgt videnberedskab«, og hvis samfundet ikke har behov for humanisternes viden, så bør denne viden ikke produceres, men måske ligefrem afvikles. Det rejser en lang række uafklarede spørgsmål: For det første er det jo langtfra sikkert, at rådet præcist kan afgøre, hvilken viden der bærer fremtiden i sig. Hvem kunne for bare 10-20 år siden have forudset, at kinesisk kunne blive et nyttigt sprogfag, og hvem vidste, at Danish Design ville blive et stærkt brand, før det langsomt, men sikkert tog form for mange årtier siden? Intet forskningsråd har, så vidt vi er orienteret, endnu haft en så effektiv krystalkugle inden for rækkevidde.
