Qinghai-søen med sit salte vand er et enestående levn fra en svunden tid 3.300 meter over havet på Det Tibetanske Plateau. Den blanke, grønne overflade strækker sig, så langt øjet rækker. Lidt ude ligger et bizart levn fra nyere tid: en pælekonstruktion, hvor den kinesiske flåde i årtier har torpedotrænet. På molen falbyder tibetanere i usædvanligt farvestrålende tøj tingeltangel. En bedstemor tilbyder foto af sit barnebarn formedelst 5 yuan (4,50 kr.). Hun er ikke stolt ved situationen, men man skal jo leve … Ved strandbredden står tibetanernes sindige yakokser, tøjret på række med ringe i næsen. Under parasoller hænger tibetanske dragter i massevis, af kunststof og i hysteriske farver. Dem kan man leje eller købe – og blive fotograferet i på ryggen af en yak. Kinas etniske flertal, han-kineserne, kommer i horder og lader sig forevige på yak – højlydt begejstrede med armene i vejret. Sidst jeg var her for fire år siden, havde tivoliseringen af tibetanerne ikke nået samme højde. Men allerede da stod det klart, at det store han-kinesiske væg til væg-tæppe af udvikling og historieskrivning var ved at blive rullet ud. Uanset tibetanernes opfattelse, og hvad Kinas forfatning lover dem, er de ifølge centralmagten i Beijing Kinas historiske ejendom og undersåtter.
I Kashgar, en vigtig oase på Silkevejen lige vest for Taklamakan Ørknen (det betyder stedet, hvorfra man ikke vender tilbage) i den autonome region Xinjiang, viger gamle, smukke, relativt jordskælvssikre bydele for den samme udvikling som Tibets hovedstad, Lhasa. Snoede gyder erstattes af snorlige boulevarder med plads til parader og om nødvendigt kampvogne. Etnisk særegenhed, kultur og religion pulveriseres af bulldozere. I stedet opføres højhuse med dyre ejerlejligheder, som folk ikke har råd til. Tiden med bolig over værkstedet er forbi. Det gamle byggeri havde toiletter med træk og slip og faldstammer, så nedrivningen kan ikke alene forklares med hygiejnisk fremskridt. Templer, klostre og moskeer er i dag først og fremmest seværdigheder med symbolsk tilstedeværelse af religion og religiøse. Uighurernes, tibetanernes og mongolernes dybe tro med tilhørende ritualer vækker undren. Kineserne forstår ganske enkelt ikke, at nogen kan sætte tro – her islam og buddhisme – og spiritualitet højere end materiel velstand. Derfor opfatter de fleste han-kinesere de tre folkeslag som utaknemmelige og bagstræberiske. Overmagt og undertrykkelse I fjor kostede etniske sammenstød knap 200 mennesker livet i Urumqi, flest han-kinesere.
