Hvor de stærkeste aktører og de nye bevægelser i udenlandsk design er globalt orienterede, er danske designere typisk nationalt orienterede. Hvor udenlandske designere er trænet i at arbejde i tværfaglige team, arbejder danske designere alene, selv med store og komplicerede opgaver. Hvor de bedste udenlandske designere er ekstremt procesorienterede og konstant søger indsigt, viden og inspiration udefra, har de færreste danske designere internationale netværk, og hvor verdens ledende designere ved, hvordan de skal skabe den rigtige idé på det rigtige tidspunkt - igen og igen og igen - er mange danske designere afhængige af noget, der udefra set kunne ligne guddommelig inspiration. Dertil kommer, at danske virksomheder ofte lader vores designere arbejde med sidste led i kæden, altså med den fysiske formgivning af produktets ydre. Virksomheder - og myndigheder - i udlandet inddrager i stigende grad designere i meget bredere sammenhænge. De er med, når man diskuterer innovation. Når man lægger strategier og analyserer markedet. Når man overvejer sammenhængene mellem produkter og service. Når man indtænker miljø, økonomi og social påvirkning. Når man laver nye visioner for sin nations udvikling. Disse designeres hverdag er uendelig langt fra 1950'ernes tegnestuer og snedkerværksteder. I den gamle designdefinition var design en del af begrebet kultur, måske endda en del af begrebet kunst, baseret på formgivningshåndelag og håndværk. Den nye definition kunne være, at kultur er design. Menneskets påvirkning og omformning af naturen, og vores bestræbelser på at tilpasse os naturen, er én stor designproces. Man designer ikke længere alene håndgribelige produkter - man designer servicer, koncepter, strategier og omgivelser. Hvis vi ikke sikrer, at den brede internationale designdefinition implementeres i alle led i den danske designbranche - som supplement til de mange eksisterende styrker i dansk design - så er dansk design truet af de mange i udlandet, som er længere i udviklingen. For tyve år siden var der eksempelvis kun en håndfuld designskoler i Kina, nu er der tusind, mange af dem med flere tusinde elever. Og kan de unge designere fra Kina det, vores designere kan? Nej, det kan de ikke - men om kort tid kan de formodentlig meget mere. Der er en række danske aktører i designbranchen, der arbejder på at sikre denne implementering. Dansk Design Center, med eksempelvis sit nye videnscenter. Designskolerne, der i øjeblikket lægger nye strategier for fremtidens danske designskoler. DI's designudvalg, der med oplægget 'From Beauty to Business' kom med et væsentligt indlæg om den ønskede udvikling. Designforskningen, der støttes og prioriteres af både ministerierne og uddannelsesinstitutioner. Dansk Arkitektur Center, der med udstillingen 'Rethink: Seven New Denmarks' har formuleret nye pragmatiske visioner for Danmark baseret på den moderne designforståelse. Og nystiftede virksomheder som OeO eller revitaliserede virksomheder som Kontrapunkt, der understøtter denne udvikling. Endelig er der også Index:, en international begivenhed for design, som finder sted i København, første gang i 2005, hvor verdens største priser for design - den form for design, der ikke blot er form - uddeles, samtidig med at nogle af verdens bedste designprofessionelle inviteres til København. De ovennævnte aktører i designudviklingen arbejder altså med at sikre international inspiration og udvikling af dansk design. Men hvem er de danske designere, man ønsker at udvikle, og tager de selv del i denne udvikling? Det ved vi mere om nu end nogensinde før. For to år siden udgav Erhvervs- og Boligstyrelsen, i samarbejde med Dansk Design Center og Oxford Research, nemlig 'Dansk design - en erhvervsøkonomisk analyse', som beskrev styrker og svagheder i dansk design. Styrkerne var tydelige: »Brugerne vurderer effekterne af designernes indsats meget højt - både med hensyn til bløde effekter som forbedret image og markedsføring og med hensyn til mere kontante effekter som større omsætning. Brugerne er meget tilfredse med designydelserne og -firmaerne, og de forventer at øge deres køb og brug af design i de kommende år. Design som branche er allerede i vækst og udvikling med et stigende antal firmaer, beskæftigede, omsætning og eksport. Uddannelserne er gode, det faglige niveau højt, og der er socialt netværk og fællesskabsfølelse mellem danske designvirksomheder«. Svaghederne, der påpeges i rapporten, er lige så klare: Danske designere arbejder alt for meget alene. 90 procent af danske designvirksomheder har kun én ansat, og der findes næsten ingen store virksomheder i branchen, der kan fungere som lokomotiver for de øvrige. Sideløbende med dette insisterer danske designere på selv at løse alle dele af en opgave - uanset at nogle af delene ligger meget langt fra lige præcis det, de er dygtige til, og uanset at langt de fleste tegnestuer altså er for små til at løse komplekse opgaver. Danske designere arbejder alt for lidt internationalt. Eksporten er lille, og de internationale netværk og samarbejdsrelationer er meget begrænsede. Samtidig har 50 procent af de danske designvirksomheder den opfattelse, at deres egen virksomhed står stærkt i forhold til udenlandske konkurrenter. Men de danske designere, som rent faktisk udnytter mulighederne på det globale marked, kan tælles på én hånd. Som rapporten konkluderer, kan det tyde på en selvovervurdering af dansk designs internationale styrke - eller, naturligvis, at der er et stort uudnyttet potentiale. Endelig understreger rapporten, at danske designere ingen strategiske kompetencer har. De er ikke uddannet til at arbejde på strategisk niveau i de virksomheder, de arbejder for, hvilket også ses i det faktum, at danske designfirmaer drives som livsstilsprojekter, ikke som virksomheder. Selvforståelsen i branchen er præget af ansvarsfralæggelse i forhold til egen udvikling, som af mange designere anses for en offentlig opgave. Lad mig helt for egen regning tilføje, at danske designere er fantastiske til at formgive - til at give gode og funktionelle former til produkter. Men udefra ser det ud til, at mange danske designere har en tilgang til deres arbejde, der minder om kunstnerens tilgang til sit. Det er designeren, og designeren alene, der bestemmer designets udformning, og for at få de helt rigtige ideer er han afhængig af noget, der som sagt kunne ligne guddommelig inspiration. Guddommelig inspiration er jo en gave - det er bare desværre uendelig sjældent, den kommer på det helt rigtige tidspunkt og i øvrigt falder sammen med, at der faktisk er behov for resultatet af inspirationen blandt brugerne og dermed afsætningsmuligheder på markedet. Sådan ser den danske designer altså ud, når man analyserer ham grundigt. Det siger sig selv, at analysen ikke indeholder alle facetter og heller ikke de mange undtagelser og eksisterende succeshistorier. Men konsekvensen af de svagheder, der påpeges i rapporten, bliver sørgeligt tydelig, når Danmarks Designskole oplyser, at minimum 30 procent af kandidaterne fra hver årgang siden 1998 er arbejdsløse - og at de, der er i arbejde, i gennemsnit tjener lige omkring 200.000 kroner. Sådan er det ikke alle steder. Og det er her, de danske overordnede designaktører har et ansvar for at hente inspiration til landet, og det er her, designere har et væsentligt ansvar for at lære og blive inspireret. Der findes nemlig lande, hvor alle kandidater fra designskolerne har arbejde, i det øjeblik de dimitterer. Det er lande, hvor designere ikke uddannes til at arbejde alene, men altid sammen med økonomer, forretningsfolk, sociologer, humanister, materialeeksperter og teknologigenier. De arbejder sammen i sofistikerede designprocesser, der sikrer, at teamet igen og igen og igen får den absolut rigtige idé på det helt rigtige tidspunkt, hvorved de bliver uundværlige for virksomheder og samfund og dermed får udvidet deres eget arbejdsfelt fra en lille niche til et stort erhvervsområde. I andre lande har designere undersøgt markedet for at finde ud af, hvor der er mest brug for netop deres evner, og hvis ikke det tilfældigvis er i deres hjemland, så flytter de, opretter uden tøven kontorer i udlandet eller initierer som minimum stærke internationale partnerskaber og samarbejder med udenlandske designtegnestuer. Sådanne designere løser som den naturligste ting i verden opgaver for kunder på den anden side af kloden eller samarbejder med designere i andre verdensdele om løsningen af samme opgave, fordi de ved, at deres del af kagen ikke bliver mindre af at samarbejde, men at hele kagen tværtimod bliver meget større, fordi så meget større opgaver kan løses i samarbejde. Mange steder i verden arbejder designere på højeste strategiske niveau i virksomheder og stater, hvor de ikke alene designer håndgribelige produkter, men også ikkehåndgribelige produkter som overordnede strategier, nye og bedre servicer og samlede koncepter. Det er de i stand til, fordi de via deres uddannelse har lært de nødvendige redskaber og derfor bliver et uundværligt aktiv for virksomheder og regeringer og en afgørende faktor for positive resultater. Det er designere, som aldrig udformer et produkt uden en omfattende brugerinddragelse for derved at sikre produktets relevans og afsætning, og designere, som altid arbejder i skiftende team, fordi de ved, hvad de er gode til, og hvad andre designere er bedre til. Endelig er der ude i verden grupper af designere, som mener, at der er rigeligt med livsstilsprodukter i den vestlige verden og derfor i stedet udarbejder design, som indebærer reelle og helt nødvendige forbedringer for mange mennesker, både i den del af verden, der har meget, og i den del af verden, der har meget lidt - og det er designere, der har stor betydning for udviklingen af vores globale samfund og samtidig såmænd selv lever af det, de laver. Det kan være design som Hippo Roller, der har forenklet den besværlige vandhentning i Afrika og gjort det muligt for en enkelt person ubesværet at transportere 90 liter vand over store afstande. Det kan også være oplevelsesdesignet Ice Hotel, der helt har ændret udviklingspotentialet for en region uden for Kiruna, der, inden hotellet blev skabt med sine tilknyttede arbejdspladser og uddannelsesinitiativer, var plaget af migration. Eller det kan være 'A Strategy Moving America Away from Oil' udformet af bl.a. Arnold Wasserman for Arlington Institute og US Defense Department, hvor en række af verdens designere er kommet med konkrete forslag til, hvordan USA kan blive uafhængig af olie ... og dermed ikke har behov for at gå i krig i Golfen. Endelig kan det jo også være vores hjemlige tegnestue Plot, som tidligere har arbejdet i udlandet. De har med Høje Torv, som er et 3.000 kvadratmeter byrum, der skal etableres på taget af Magasin, ikke alene udformet et smukt design, men er også kommet med en relevant løsning på, hvordan storbyer over hele verden kan sikre de nødvendige rekreative områder for sine borgere ved at flytte dem op på de ubenyttede tage. De mange overordnede initiativer, der tages inden for dansk design i øjeblikket, forsøger at sikre, at den internationale designudvikling og den nyeste viden i designfaget når frem til danske designere og danske virksomheder og arbejder aktivt på at implementere den nye internationale designagenda i alle led af vores hjemlige designbranche. Index: forsøger med den store internationalitet i arrangementet at vise, hvad der sker i udlandet, ved at vise de bedste internationale designeksempler, trække tankerne og diskussionerne til Danmark, deltage i den internationale debat på vegne af den branche, vi skal styrke, og være med til at styrke den danske designbranches netværk i udlandet. Udnytter danske designere potentialet i de mange initiativer, har de mulighed for at tilegne sig noget af det, som allerede er vigtige dele af designfaget i mange andre lande, hvorved de vil stå stærkere, have et meget bredere arbejdsområde og mange flere jobmuligheder, samtidig med at de kan tilføre vores samfund - og det globale samfund - meget mere end blot form. Vil de det, eller er det noget helt andet, danske designere vil? De mange initiativer, som jeg ser stort potentiale i, kan måske have et problem: De fungerer som et kæmpe lokomotiv med et helt bestemt mål. Men måske glemmer lokomotivet at stoppe på vigtige stationer i al sin fart. Derfor er det nu helt nødvendigt, at danske designere melder klart ud om, hvad dansk design er og skal være i fremtiden. Det er nødvendigt, at designerne ikke alene tager stilling på baggrund af deres personlige indsigt i styrker og svagheder i dansk design, men også på baggrund af viden om de mange muligheder, man i udlandet ser i design. Det er nødvendigt, at danske designere tager udfordringen op og selv formulerer udfordringer til andre aktører på designområdet herhjemme. Gør de det, kan vi måske få startet den nødvendige mangefacetterede diskussion af, hvad en ny æra for dansk design skal indeholde - og hvordan vi får skabt den.