Længe før det schweiziske forbud mod minareter kom på tale, skrev Umberto Eco, at den europæiske civilisations styrke var pluralisme og frihed, og at den eksempelvis tillod, at der blev bygget moskeer i Europa, uanset hvad der måtte foregå i de muslimske lande. »Hvis vi forbyder det, selv om kristne missionærer bliver fængslet i Kabul, bliver vi selv talebanere«, sagde han. Det var i 2001. Hans frygt fik aktualitet, da Angela Merkel i 2007 meddelte, at minareter ikke måtte være højere end kirketårne. I et surrealistisk øjeblik kom hun i slægt med de osmanniske sultaner, som i 1500-1600-tallet forbød, at kirketårne skulle være højere end minareter. Nu stemmer Schweiz imod minareter, høje som lave. Og skulle resten af Europa også udtale sig, ville resultatet formentlig blive det samme. Det paradoksale og fornuftstridige er, at befolkningsgrupper, der er bange for islams udbredelse, siger ja til moskeer, hvor religionen udøves, men nej til minareter, som ingen praktisk eller religiøs betydning har. Minareter kan ikke engang bruges til at kalde til bøn, fordi det på grund af støjgener er forbudt i de fleste europæiske lande! I modsætning til resten af moskeen, især mihrab (som angiver retningen mod Mekka), og minbar (talerstolen), har minareten fået sparsom opmærksomhed i den teologiske litteratur. Der findes mange fortællinger om minareternes opståen. Ifølge en udbredt version bad profeten Muhammed en discipel, som tilfældigvis befandt sig på et tårn, om at kalde til bøn ( adhan), hvorefter tårnet blev institueret som en del af moskeens arkitektur.
Selve ordet ’minaret’ kan i gammel arabisk have betydet »en genstand, der giver lys«, f.eks. en olielampe. Derfor har man i lang tid ment, at minareten måtte være inspireret af et fyrtårn. Minareten blev imidlertid først en fast del af moskeen i 1200-tallet, og inspirationen kom sandsynligvis snarere fra antikken og de tidlige kirker end fra fyrtårne. Med tiden blev minareten et af de mest karakteristiske træk ved moskeer overalt i verden; ikke kun symbolet på muslimsk kultur, men på selve islam. Bortset fra kald til bøn har minareter imidlertid ingen religiøs funktion. Mange steder i muslimske storbyer er muezzinen, der kalder til bøn, endda erstattet af kæmpe højtalere, som sættes op på moskeens tag. Minareten er til pynt. Hvorfor er vi så vidne til så stor modvilje imod denne slanke og elegante tårnkonstruktion?
