Så er en ny episode af ’the mommy wars’ skudt i gang, efter oversættelsen af Erica Jongs tirade mod mødre. De ulmer jo altid i det offentlige rum, disse konflikter kvinde og kvinde imellem, men blusser lystigt op, når der kommer ny forskning på gaden om effekten af pasning uden for hjemmet, eller når Elisabeth Badinter får spalteplads til at udbrede sig om ammende kvinders lighed med malkekøer.
Er jeg den eneste, der undrer mig over, at der ikke finder lignende konflikter sted blandt mænd? Hvorfor er der ikke en storm af debatindlæg og læserbreve forfattede af fædre, der angriber hinanden for deres måde at være fædre på og føler sig stødt på manchetterne af hinandens valg og prioriteringer? Er jeg også den eneste, der undrer sig over, at feminister inden og uden for akademiet – med flere bølger bag sig drevet af et væld af aktivisme, analyser og teori – stadigvæk kaster sig over hinandens valg af livsstil og opdragelsesmetode, når der er så meget andet at komme efter?
