Engang var der en pige på 15 år, der kiggede ned mellem sine ben. Hun vidste ikke, hvad det var, hun så der i spejlet. Hendes mor havde nemlig lært hende at slukke lyset, når hun klædte om, og på alle måder holde hænderne over dynen. Synet i spejlet ramte hende hårdt. En alien.
Fast forward til nutiden sidder der en voksen kvinde på 40 år foran mig. Mellem os ligger en pink bog med en kvindes spredte ben i en skovbund på forsiden. Bogen ’Vulva – det skjulte køn’ er netop udkommet på dansk efter halvandet års massiv omtale i forfatter, journalist og kulturhistoriker Mithu M. Sanyals hjemland, Tyskland. Spørgsmålet er så, hvorfor kussen gik hen og blev hendes altoverskyggende interesse hele vejen fra ung pige til voksen kvinde.
»Jamen, jeg husker følelsen af at være uinformeret. Jeg gik på biblioteket for at finde bøger om kussen og fik til sidst et bind af ’Vagina og dens sygdomme’ udleveret af en bibliotekar. Det var meget sigende, for hvis vi overhovedet taler om kussen, handler det om sygdomme eller børnefødsler. Eller endnu værre, mishandling«, fortæller hun.
Teenageoplevelsen var vel at mærke inden internettet. Nu til dags kan man lave en Google-søgning, og kusser i millionvis vil poppe frem, godt nok mest i pornoform.
Vildledt i årtusinder
Sanyals bog er kulminationen på hendes journalistiske og feministiske virke gennem hele hendes voksne liv, hvor hun igen og igen har forsøgt at sætte »den skjulte« vulva på dagsordenen med medie- og kunstprojekter.
Hun kalder den vulva, men indrømmer, at hun elsker ordet cunt på engelsk højere, selv om mange opfatter det som et vulgært skældsord, et sted mellem det danske ’fisse’ og ’kusse’. Oprindeligt betød cunt dog ’helligt sted’ og deler ordstamme med dronning og hjemland.
Men det med sproget har altid været lidt besværligt, når det kom til det kvindelige kønsorgan. Enten er det for vulgært eller også for klinisk. For barnligt eller nedsættende. En stor del af bogens præmis er derfor, at det, der ikke har noget navn, ikke eksisterer.