Når hele verden skriger efter ren og rigelig energi og flere fødevarer, så er det lidt mærkeligt, at ikke flere taler om de ’fabrikker’, der ved hjælp af solenergi og helt uden forurening kan producere i tusindvis af stærke, sunde, livgivende stoffer. Vi taler om planterne! Planter er omdannet solenergi. Jo mere vækst, jo mere energi – til føde, foder og biobrændsler. Og jo mere af Solens energi, der omdannes til biomasse, jo bedre for bæredygtigheden – og velfærden. Det kan lyde banalt og trivielt, at planter udnytter Solen. Det er det ikke! Planter kan lagre solenergi, producere uendelige mængder af stoffer og medicin og sundhedsfremmende fibre og energi. Det er en fantastisk evne, som vi i dag kan udnytte og anvende langt bedre end før, og som bliver vigtigere i det 21. århundrede end nogensinde. Og det kan endda være med til at sikre fremtidens danske velfærd. Hvis vi handler nu. Flere planter, mere mad og bæredygtig produktion er temaer, der med garanti vil præge samfundsudviklingen i det 21. århundrede. Men mange forstår ikke sammenhængen mellem moderne planteforskning og de muligheder, det giver for at løse presserende globale udfordringer. Derfor vil vi her tale om tre ting: 1: Det 21. århundredes behov for planteproduktion og -forskning, 2: Revolutionen inden for planteforskning,
3: Danmarks rolle i feltet mellem biologi, landbrug, plantefysiologi, farmaceutisk industri og bioteknologi. Milliarder af flere munde skal mættes i det 21. århundrede på stadig mindre landbrugsareal. Klimaændringer hænger som sorte skyer over høstudbytterne. Og planter skal samtidig i langt højere grad end i dag bruges til energiformål i kraftværker og til bioethanol. Presset på fremtidens fødevareproduktion er til at få øje på. Og man skal ikke glemme, at allerede i dag lever måske en milliard mennesker på eller under sultegrænsen. Trykket på fødevareproduktionen vil ikke mindst ske i den 3. verden, og det er et tryk med store miljømæssige udfordringer. Udvaskning af næringsstoffer og pesticidforbrug skal begrænses, så øgede høstudbytter er derfor en massiv udfordring. Dette kan være svært at forstå i et land, hvor sult nærmest er udryddet ved lov, men vi tillader os at minde om behovet. Et behov, der kun kan løses via planteforskning, forædling og/eller gensplejsning. I den forbindelse er der for os at se ikke tale om et teknologisk enten-eller, men om et både-og. Planterne skræddersys At udviklingen går stærkt nu, skyldes intet mindre end en videnskabelig revolution inden for biologi, planteforskning, avlsarbejde og den grønne og hvide bioteknologi de seneste 10-20 år. Og selv om det kun er begyndelsen, vi ser, kan vi nu se retningen på udviklingen, blandt andet i en række danske forskningsprojekter, hvor universitetsforskere går sammen med erhvervsliv i projekter med et konkret sigte. Den nye forskning betyder, at vi i dag råder over ny og spændende viden om ikke bare generne, der bestemmer, hvad de forskellige planter indeholder, men også hvad planterne kan bringes til at producere.
