Globaliseringen har adskilt producenter og forbrugere til fordel for få store multinationale selskaber.
Udfordringen i dag er derfor, at forbrugere og fagbevægelse sammen skaffer ordentlige løn- og arbejdsvilkår både i fattige og rige lande. Industrialiseringen handlede i starten om, hvordan produktionen skulle organiseres; arbejdsprocessen blev brudt ned i en masse små arbejdsfunktioner, så hver arbejder lavede en lille del af processen ved et samlebånd, f.eks. på Fords bilfabrikker. Nu er fokus mere på, hvor i verden produktionen skal foregå. De frie kapitalbevægelser, der kendetegner globaliseringen, har gjort det muligt at placere produktionen i andre lande end der, hvor virksomheden er grundlagt og forbrugerne findes. Når det drejer sig om en arbejdsintensiv produktion, vil virksomhederne søge hen, hvor lønnen er lavest. Det så vi i Danmark, som i løbet af et par årtier mistede det meste af sin tekstilproduktion til Asien. Ofte behøver virksomhederne ikke at bygge fabrikker og dermed binde sig til et bestemt land. ’Subcontracting Capitalism’ kaldes det system, hvor produktionen outsources til små lokale virksomheder, der har produktionsfaciliteterne. Multinationale virksomheder kan shoppe rundt og finde de billigste leverandører i de billigste lande, og de kan udskifte dem med kort varsel. Det fritager de store selskaber for risiko med ustabile regeringer og ustabil økonomi, og de behøver ikke forholde sig til fagforeninger og tage socialt ansvar i lokalområdet. Denne drift mod billigere arbejdskraft kalder fagbevægelsen ’the race to the bottom’ – konkurrencen mod bunden, hvor der ikke synes at være nogen mindsteløn. I serien ’Blod, sved og T-shirts’ viste DR 1 et billede af kummerlige vilkår i tekstilindustrien i Indien. Med reality-show-formen kunne vi følge danske og engelske unge tøjforbrugere, mens de prøvede at leve og arbejde som de lokale tøjproducenter. I USA i starten af 1900-tallet indså Ford, at arbejderne på hans bilfabrikker måtte have en vis løn, for ellers havde de ikke råd til at købe en Ford. I dag behøver multinationale virksomheder ikke at kere sig om fabrikkens arbejdere, for deres produkter sælges til nogle helt andre i de rige lande. Globaliseringen har adskilt producenter og forbrugere. På verdensplan er kun 4 procent af tekstilarbejderne organiseret i en fagforening. Fagforeninger kan være en trussel mod de ansatte i de nyligt industrialiserede lande, fordi en vellykket kamp for en god overenskomst kan få virksomheden til at flytte produktionen til et andet sted uden faglig organisering. Det var, hvad der skete for 2.000 ansatte på undertøjsfabrikken Triumph i Bangkok i Thailand. Næsten alle på fabrikken var organiseret, og via kollektive forhandlinger var det lykkedes de ansatte at få lønnen op på 300-325 bath (60 kr.) pr. dag, mens den lovpligtige mindsteløn var 194 bath (40 kr.) pr. dag.
